Sedimentums første europæiske show. Vi var der. Det var en af dagens bedste koncerter på Kill-Town Death Fest.
Marduk står med begge ben i graven og leverer en lyslevende, iskold perle af black metal, der ikke står i skyggen af tidligere store bedrifter.
Artillery kan ganske vist ses ofte på de danske scener. Thrash-veteranerne giver et lige godt show hver gang - også uden at det virker som om de bare har endnu en dag på kontoret.
Strigoi var en overraskende booking i Næstved Metalfestivals lineup, men desværre blev det kun til 40 minutter i alt for meget dagslys.
Dymna Lotva træder tydeligt i karakter her på deres tredje album, der udspiller sig som et dystert, kunstnerisk lydtapet til begivenhederne i deres forhenværende hjemland.
Till the Dirt byder på ekstremmetal, hvor et dødsmetallisk udgangspunkt bydes op til dans med seje træk fra grunge, og hvad har vi.
Med 'Time to Obey' har Lightchapter begået en vellydende debutplade, der viser hvordan moderne melodisk dødsmetal kan lyde.
Michael Hvolgaard Andersen har mange jern i ilden såsom weekendens Næstved Metal Fest, men under mindre virak har han også netop udgivet Emanzipation 'zine nummer 5 – knap 30 år efter nummer 4.
45 minutter fløj af sted i selskab med den svenske kvartet, der serverede sprudlende brutalt dødsmetal.
Gennem 50 minutters koncert med en solid sætliste beviste Illdisposed, at de efter tre årtier stadig er blandt landets bedste livebands.
Årets hovednavn Paradise Lost serverede en sand hitparade og lukkede Næstved Metalfest i stor stil.
'The Courier' er et imponerende stykke dansk undergrundshistorie, fra da thrashen var ung, og dødsmetallen knap var blevet opfundet.
Efter flere aflysninger og flyttede koncerter lykkedes det endelig at opleve svenske Humanity’s Last Breath på dansk jord.
Gensynet med Anaal Nathrakh var, på trods af vokalmæssige udfald, en glædeligt hidsig affære, hvor vi kom godt rundt i hele bagkataloget.
Biohazard beviste på Brutal Assault, at broderskabet og bøllecoren lever i bedste velgående efter 30 års kamp på den forkerte side af sporene.
D-A-D spillede hele 'Riskin It All' på Jailbreak, men det var i numrene efter den plade, bandet leverede festens højdepunkt.
Det var ikke regnen, der gjorde Arch Enemys koncert på Jailbreak en tam affære, men derimod et band og en forsanger, der mentalt ikke var tilstede.
Det var storslået at se Within Temptation som et af de to hovednavne på årets Jailbreak Festival. Dog kunne man godt ønske sig, at bandet havde valgt at spille lidt flere klassikere.
Biff Byford og Saxon ved, hvordan et festivalset skal skæres. Man gemmer alt det nye til, man skal på tur efter næste albumudgivelse og holder en fest, hvor man hygger om publikum med velkendte toner.
Man kan kun forbløffes gang på gang over, hvilken stemme Glenn Hughes fortsat besidder. Han er i den grad fortsat ”The Voice of Rock”.