Iskold norsk genforening foreviget

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/16/c0/02/21145_immortaldvd_1280647785.jpg
01. August 2010    

Immortal udødeliggør sig selv på DVD med deres flotte show fra Wacken Open Air 2007. Men man savner bonusmateriale.

Kunstner
Titel
The Seventh Date of Blashyrkh
Dato
06-08-2010
Distributør
Trackliste
01. Intro
02. The Sun No Longer Rises
03. Withstand The Fall Of Time
04. Sons Of Northern Darkness
05. Tyrants
06. One By One
07. Wrath From Above
08. Unholy Forces Of Evil
09. Unsilent Storms In The North Abyss
10. At The Heart Of Winter
11. Battles In The North
12. Blashyrkh (Mighty Ravendark)
13. Credits
Karakter
3

Immortal er tilbage på godt og ondt. Deres sceneoptræden, ansigtsmaling og show er nu fanget på DVD. Efter at være gået i opløsning tilbage i efteråret 2003 tog bandet endnu en tørn i foråret 2007 og annoncerede en række koncerter. Det blev blandt andre til en optræden på dét års Wacken, som nu udkommer i form af 'The Seventh Date of Blashyrkh' - lige op til Wacken 2010, hvor Immortal også sjovt nok spiller på den store scene lørdag aften. Tilfælde?

Som mangeårig lytter af Immortal, og én af dem, der stod på Roskilde i 2003 uvidende om, at dette var en af de sidste koncerter inden bruddet, så var genforeningen i 2007 en stor oplevelse. Det var koncerten på Wacken også. Det er derfor dejlig nostalgisk at kunne se det show igen på skærmen derhjemme.

Som det kan ses på tracklisten, så fyrede Immortal alle de sikre hits af og gjorde det til en iskold aften på det nordtyske græstæppe. Rimfrosten sænkede sig og tyrannerne fra Norge gjorde sit indtog. Den stemning er forsøgt indfanget på denne udgivelse, men det er svært at omsætte fra det faktiske sted til det elektroniske medie.

Desværre er der ikke rigtig noget bonusmateriale. Et par interviews om genrejsningen af Immortal, forberedelserne til turnéen osv. kunne have været en fin lille afrunding. Som udgivelsen står nu, er det "bare" et liveshow fra Wacken. Her er Immortal ikke de første. Det har deres landsmænd fra Emperor allerede gjort før dem. Også vigtige bands, der lavede et historisk show på festivalen. At the Gates har også gjort det. Begge udgivelser, der gav køberen en noget mere helstøbt oplevelse.

Det skal dog ikke taget noget fra Immortal. Er man fan, så er det bestemt godt at se showet. For der er tryk på. Billed- og lydkvalitet er godkendt, ikke mindst fordi Wacken altid optager de store koncerter med mange kameravinkler og derfor har masser af råmateriale at mixe ud fra.

Og når man kender Nuclear Blast, der jo er tysk, og kender Wacken Open Air, så har jeg en snigende fornemmelse af, at udgivelsen d. 6. august, lige midt i Wacken 2010 (pudsigt nok også dagen før Immortal går på scenen), gør at den store "Nuclear Blast-bod" (det eneste pladeselskab, der har sin egen bod inde på selve festivalpladsen!) højst sandsynligt vil blive en bestseller dernede. Sidste år slap Nuclear Blast nemlig Behemoths seneste skive en lille måneds tid før udgivelsen på Wacken, så pladeselskabet skal ikke klandres for ikke at kæle lidt for festivalgængerne.

Vi kan dog godt trykke dem lidt på maven og forlange lidt mere ekstramateriale næste gang. Det havde afrundet udgivelsen og givet dem en højere karakter. Denne dvd fra Immortal får tre stjerner. Den indkapsler et vigtigt show for bandet og for publikum. Var man der selv, så er den nærmest uundværlig på nostalgifaktoren alene.

Læserkommentarer

Var selv tilstede til omtalte koncert - og glæder mig enormt til at gense og høre dén!! :)

ave!

Var selv tilstede til omtalte koncert - og glæder mig enormt til at gense og høre dén!! :)