Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

OverDOROigt jubilæum for fans

Populær
Updated
OverDOROigt jubilæum for fans
OverDOROigt jubilæum for fans
OverDOROigt jubilæum for fans
OverDOROigt jubilæum for fans
OverDOROigt jubilæum for fans

Doro Pesch fejrer sit 25års jubilæum med en rigtig fan-udgivelse, men hun fanger nok ikke så mange nye tilbedere.

Kunstner
Titel
25 years in rock
Distributør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
3

Jeg har intet forhold til Doro - andet end at jeg ser hendes som en tysk metaludgave af Sanne Salomonsen, men det hænger mest sammen med deres simultane trang til at være ældre yngreudseende kvinder i læderbukser. Ikke min kop te, men generelt er te nu også noget tyndt sprøjt.

Grundigt mit manglende kendskab til Doro, er det også svært at finde et ståsted, når man skal bedømme DVD-fejring af hendes 25års jubilæum. Det er på mange måder det forkerte sted at lære en kunstner at kende.

I venners lag

Men sådan er betingelserne, og alene ud fra publikums hengivenhed på koncertdelen af DVD’en har hun gjort noget rigtigt. Det er også til hendes fordel, at hun har allieret sig med en stor gruppe gæstesolister såsom Klaus Meine og Rudolf Schenker fra Scorpions, Bobby Blitz fra Overkill, allestedsværende Axel Rudi Pell og så en længere ophobning af kvinder fra metalbranchen, blandt andre Tarja Turunen (tidl. Nightwish). Det er en fejring og en fest, og et hav af kameraer, en overdådig scene og masser af lys, gør da også aftenen stor.

Men jeg keder mig nu alligevel. Jeg fanges ikke rigtigt af Doros vokal, der er fin, men ikke prangende, og egentligt ikke særligt fangende. Hendes bagkatalog opfatter jeg også kun som hæderligt uden rigtige klassikere – de kommer først afslutningsvist, når gæsterne dukker op, og gamle Scorpions og Judas Priest travere fyres af.

Ein bischen traurig

En vis kedsomhed gør sig også gældende for dokumentardelen, der er en DVD for sig. Over en times interview med Doro, venner og gæstemusikere, på tysk, men tekstet. Ikke helt ophidsende, men selvfølgelig interessant for dem der vil kende baggrunden for koncerten, og så er det faktisk meget sjovt at se, hvordan "The Warlock", Doros eget Eddie-lignende monster er skabt. Ved siden af det kommer så bonussen i form af klip fra andre koncerter og et interview om at spille i Kina og tre numre fra Wacken - så et tyndt produkt er denne DVD på ingen måde.

Sådan hører og ser jeg det, men for Doro-fans er det et grådigt arrangement og en grundig koncert og dejligt meget ekstramateriale. Måske lider koncerten af, at lyset trods alt er kedeligt og lyden ikke sublim, men der er så meget af det hele, og der er så mange tiltag, som umuligt kan være en del af en gennemsnitlig Doro-koncert. Det skal selvfølgelig belønnes: For det er et produkt for kendere.