Lille Dio er stadigvæk stor

Med et overraskende to timers sæt vakte Dio stor jubel i Amager Bio. At åbne med den tunge, stille "Children of the Sea" var noget af et modigt træk. Og et træk, der viste sig at være fuldt i tråd med resten af koncerten. For vi skeptikere, der forventede en rip-off af Dios seneste metaltrætte live-cd "Holy Diver Live", blev ganske glædeligt overrasket.

To Rainbow-medleys, enkelte Dio-klassikere, lidt Sabbath og så nogle af de langt mere sjældne Dio-numre var den overraskende - og rigtig fede og sprudlende - cocktail, vi omkring 800 tilhørere i Amager Bio blev budt.

Og rusten? Den var helt og aldeles væk. Og backing-bandet var også et noget andet end det på "Holy Diver Live". Med en sprudlende superbassist Rudy Sarzo, en tight Simon Wright på
trommer og en helt okay Craig Goldy på spade var Dio rent musikalsk en ganske vel-olieret metallisk maskine.

Det var ganske enkelt en helt igennem suveræn koncert, hvor især de numre, som ellers ikke er faste ingredienser i Dios sæt vakte jubel. Også hos denne Rainbow-værdsættende anmelder.

Men tre minusser må dog nævnes:

1) Der var ingen numre fra verdens all time bedste heavy-skive "Rainbow Rising"!

2) Der var en helt unødvendig og trøstesløs trommesolo!

3) Der var en helt unødvendig og ligegyldig guitarsolo-sekvens!

Men Dios mod til at prøve gammelt nyt var altså bare helt i orden. Og den 65-årige lille mand er altså stadigvæk bare i besiddelse noget nær den største rock-stemme.