Ond onsdag i januar
Updated
Norske Carpathian Forest var den store oplevelse på en ond onsdag på The Rock, hvor landsmændene Tsjuder også imponerede. En helt almindelig onsdag lagde The Rock atter hus til en gang ond metal. Aftenen bød på hele fire udenlandske bands, hvoraf de tre havde fødderne plantet solidt i black metalgenren.
Og denne aften blev et møde med et par af Norges største black metal bands – et såkaldt førstegenerations norsk black metal band - samt et værdigt bud på et kommende band på kongetronen.
Første band på plakaten var fransk/canadiske Eforce, som er dannet af det tidligere Voivod medlem Eric Forrest på bas og vokal. Stilen var en heftig omgang death-thrash, der blev eksekveret vel, men det var ikke nok til at få folk op stolene og væk fra barens ølhaner. Bandet gik pænt til den i deres 30 minutter lange show trods det mennesketomme rum foran scenen.
Provokationer mod publikum
Heller ikke amerikanske Wykked Wytch havde held med at etablere en menneskeskare foran scenen. Deres symfoniske black metal anført af den kvindelige skrighals Ipek fik kun nogle høflige klap med på vejen. Denne opførsel af det københavnske publikum fik Ipeks iltre temperament til at blusse, så man ikke forestiller sig, at der før er røget så mange ukvemsord fra scenen mod publikum på The Rock!
Wykked Wytch spillede egentligt glimrende og skal høste ros for et gennemført teatralsk image i både tøj og make-up, hvor især den ene guitarist var særdeles underholdende – han kvitterede med masser af attitude og aparte bevægelser, hver gang en enkelt person kom ham bare lidt nær. Desværre holdt Ipeks vokal ikke helt som på cd, den var simpelthen ikke stærk nok. Til gengæld var det imponerende, at hun uden tøven kunne gå fra skrig til opera-vokal. En irriterende ting ved det samlede lydbillede var nogle meget rungende trommetammer.
Black metal med komplikationer
Det var nordmænd som publikum ville se på scenen. Tjsuder havde blot slået én tone an, før der var godt fyldt op foran scenen i et rum, hvor der blev danset vildt og skubbet rundt med folk. Der var konstant gang i den, og det betød ikke synderligt meget for folk at Draugluins guitarer ikke var blevet forbandet ordentligt af Satan inden showet. En knækket streng og en reserveguitar, der ikke ville stemme betød, at hjælpen måtte hentes hos kollegerne i Carpathian Forest.
Imens guitaren blev hentet spillede bandet en sang kun med bas, trommer og skrig, og det var ganske vellykket, og det rockede element i Tjsuders black metal stil stod pludselig tydeligt frem – på trods af den temmelig distortede bas.
Der blev spillet intenst i de mange ultrahurtige numre som f.eks. ”Lord of Terror”. Imellem numrene var bandet dog en anelse uinspirerede og virkede som om, de ikke havde aftalt sætlisten på forhånd. I hvert fald blev der mumlet en del på norsk medlemmerne imellem.
Lyden var som skabt til bandet – kun trommelyden var som ved aftenens tidligere bands skæmmet af en kedelig rungen fra tammerne.
Ironiserende legender
Det oldnordiske band Carpathian Forest (bill.) valgte at se stort på genrens selvhøjtidelighed og præsenterede publikum for en blomsterkjoleklædt frontmand Nattefrost, som oven i købet i de første par numre optrådte iført et forklæde med plastikpatter. Men nitter og corpse-paint blev det nu også til.
Carpathian Forest spillede med stor gejst, hvilket gav deres show, som var krydret en hel del med rigtig gamle perler, et stort løft. Musikken var mid-tempo men trods et lavere tempo, var der bestemt ligeså meget gang i den, som da Tsjuder spillede, og heldigvis var der her rettet markant op på trommelyden. Dermed var oldschool black metal klassikere som ”Black Shining Leather” sikre vindere.
Undervejs ville Nattefrosts tarm ikke mere og han måtte smutte ud på toilettet for lette sig. Resten af bandet spillede videre instrumentalt, indtil den gode herre var tilbage for atter at prædike satanisme med det lille, sorte medbragte kors, der gentagne gange blev rakt i vejret.
Og denne aften blev et møde med et par af Norges største black metal bands – et såkaldt førstegenerations norsk black metal band - samt et værdigt bud på et kommende band på kongetronen.
Første band på plakaten var fransk/canadiske Eforce, som er dannet af det tidligere Voivod medlem Eric Forrest på bas og vokal. Stilen var en heftig omgang death-thrash, der blev eksekveret vel, men det var ikke nok til at få folk op stolene og væk fra barens ølhaner. Bandet gik pænt til den i deres 30 minutter lange show trods det mennesketomme rum foran scenen.
Provokationer mod publikum
Heller ikke amerikanske Wykked Wytch havde held med at etablere en menneskeskare foran scenen. Deres symfoniske black metal anført af den kvindelige skrighals Ipek fik kun nogle høflige klap med på vejen. Denne opførsel af det københavnske publikum fik Ipeks iltre temperament til at blusse, så man ikke forestiller sig, at der før er røget så mange ukvemsord fra scenen mod publikum på The Rock!
Wykked Wytch spillede egentligt glimrende og skal høste ros for et gennemført teatralsk image i både tøj og make-up, hvor især den ene guitarist var særdeles underholdende – han kvitterede med masser af attitude og aparte bevægelser, hver gang en enkelt person kom ham bare lidt nær. Desværre holdt Ipeks vokal ikke helt som på cd, den var simpelthen ikke stærk nok. Til gengæld var det imponerende, at hun uden tøven kunne gå fra skrig til opera-vokal. En irriterende ting ved det samlede lydbillede var nogle meget rungende trommetammer.
Black metal med komplikationer
Det var nordmænd som publikum ville se på scenen. Tjsuder havde blot slået én tone an, før der var godt fyldt op foran scenen i et rum, hvor der blev danset vildt og skubbet rundt med folk. Der var konstant gang i den, og det betød ikke synderligt meget for folk at Draugluins guitarer ikke var blevet forbandet ordentligt af Satan inden showet. En knækket streng og en reserveguitar, der ikke ville stemme betød, at hjælpen måtte hentes hos kollegerne i Carpathian Forest.
Imens guitaren blev hentet spillede bandet en sang kun med bas, trommer og skrig, og det var ganske vellykket, og det rockede element i Tjsuders black metal stil stod pludselig tydeligt frem – på trods af den temmelig distortede bas.
Der blev spillet intenst i de mange ultrahurtige numre som f.eks. ”Lord of Terror”. Imellem numrene var bandet dog en anelse uinspirerede og virkede som om, de ikke havde aftalt sætlisten på forhånd. I hvert fald blev der mumlet en del på norsk medlemmerne imellem.
Lyden var som skabt til bandet – kun trommelyden var som ved aftenens tidligere bands skæmmet af en kedelig rungen fra tammerne.
Ironiserende legender
Det oldnordiske band Carpathian Forest (bill.) valgte at se stort på genrens selvhøjtidelighed og præsenterede publikum for en blomsterkjoleklædt frontmand Nattefrost, som oven i købet i de første par numre optrådte iført et forklæde med plastikpatter. Men nitter og corpse-paint blev det nu også til.
Carpathian Forest spillede med stor gejst, hvilket gav deres show, som var krydret en hel del med rigtig gamle perler, et stort løft. Musikken var mid-tempo men trods et lavere tempo, var der bestemt ligeså meget gang i den, som da Tsjuder spillede, og heldigvis var der her rettet markant op på trommelyden. Dermed var oldschool black metal klassikere som ”Black Shining Leather” sikre vindere.
Undervejs ville Nattefrosts tarm ikke mere og han måtte smutte ud på toilettet for lette sig. Resten af bandet spillede videre instrumentalt, indtil den gode herre var tilbage for atter at prædike satanisme med det lille, sorte medbragte kors, der gentagne gange blev rakt i vejret.
