Queens of the Stone Age - Orange, Roskilde Festival 2003
PopulærQueens of the Stone Age - Orange, Roskilde Festival
Queens Of The Stone Age, Orange Scene Med en vis forundring har undertegnede noteret Queens Of The Stone Ages kommercielle succes, som er blevet bandet til dels i det seneste års tid, for bandets seneste album ”Song For The Deaf” er langtfra noget gennemsnitligt og tilgængeligt ”radio rock” album. For så vidt meget positivt, men det betyder også at Queens Of The Stone Age får tildelt de store scene placeringer på festivaler, herunder Roskilde Festivals Orange Scene søndag aften. Og dét er et problem, for Queens Of The Stone Age er altså ikke et stadion rock band. Queens Of Stone Ages lidt indadvendte, sporadisk sarkastiske udtryksform matcher langt fra et så stort sted som Orange Scene, især ikke når den er omkranset af mange, mange tusinder mennesker, hvor af en god del af dem på semi-mirakuløs forsøger at mønstre deres sidste power- og party ressourcer. Queens Of The Stone Age startede lydmæssigt mudret, omend sangmæssigt ganske godt med bl.a. ”First It Giveth” og ”Feel Good Hit Of The Summer”, begge numre fra de seneste par album, ”Rated R” og førnævnte ”Songs For The Deaf”. Og det var selv samme albums, som bandet præsenterede hele sættet igennem, hvorimod den sublime debut plade ”Queens Of The Stone Age” (minus et enkelt lille indlagt segment i hittet ”No One Knows”) blev helt og aldeles ignoreret. Synd og skam, for navnlig med dét sang katalog plejer Queens Of The Stone Age at løfte sig op til nogle forrygende og fantastiske jam sessions. Måske var det ”bare” turné træthed der havde ramte bandet, der i usædvanlig - ja, næsten foruroligende - grad lød tamme og tæmmede? Der var i hvert fald meget langt til bandets søndags åbning af selv samme scene, forrige år, og unævnelig langt til de tre kanon blændende klubshows, jeg har oplevet med dette band. I særdeleshed paradoksalt, at en festival med så mange gode koncert oplevelser skulle lukke (for undertegnedes vedkommende) med den lange weekends klart største skuffelse.