Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Roskilde Festival 2007: Lørdag

Populær
Updated
Roskilde Festival 2007: Lørdag
Machine Head og The Who var fabelagtige, men også gode gigs med franske Gojira og svenske Cult of Luna. Nogle af os havde på forhånd forudset, at Red Hot Chili Peppers ville blive en ynkelig forestilling, og var derfor løbet til Odeon for at se svenske Cult of Luna, der – som programmet ganske præcist siger – spiller en blanding af Neurosis og Isis-inspireret post-metal, og ja, krydret med postrock a la Godspeed You! Black Emperor.

Man kan dog også høre inspirationer fra Explosions in the Sky, som aflyste deres optræden på Roskilde umiddelbart inden festivalens start. Indhyllet i scenetåge gav den meget unge (unge som i 17-20-årsalderen!) sekstet den fandeme godt gas. Kl. 1 om natten var deres show med skiftende totalt blåt, rødt og grønt scenelys med til at gøre oplevelsen af de mange instrumentale besærkernumre helt fuldendt.

Den eneste indvending er, at Cult of Luna ikke opfinder den dybe tallerken – et af de bands der lånes fra, ville have været at foretrække - men mindre kunne også gøre det.

Kunstner
Dato
07-08-2007
Karakter
3