RF'06: Roger Waters
Populær
God koncert fra Evergrey og superfedt show af Hatesphere, mens den progressive rocks gudfader, Roger Waters lukkede festivalen fornemt af.
Mother
Shine on You Crazy Diamond (Parts 1-5)
Have a Cigar
Wish You Were Here
Set the Controls for the Heart of the Sun
Southampton Dock
The Fletcher Memorial Home
The Gunner's Dream
Perfect Sense (Part I)
Leaving Beirut
Sheep
(PAUSE)
Speak to Me
Breathe
On the Run
Time
The Great Gig in the Sky
Money
Us and Them
Any Colour You Like
Brain Damage
Eclipse
-----------------------
The Happiest Days of Our Lives
Another Brick in the Wall (Part 2)
Vera
Bring the Boys Back Home
Comfortably Numb
Vi er nødt til at have denne gamle snobs optræden med i dette heavymagasin, selvom det fleste nok vil mene, at den musik han leverer, ikke har det fjerneste med hævi at gøre. Men sikkert er det, at et utal af metalmusikere har ladet sig inspirere af Roger Waters og hans gamle band Pink Floyd (bandet er i høj grad hele hjørnestenen til progressiv rock og metal - red.). De gamle venner fra "fløjten" var ikke med denne aften, men det gjorde næsten ikke noget, for hr. Waters havde – i modsætning til hr. Rose, torsdag aften – gjort sin research ordentligt, og fundet en næsten eksakt kopi af David Gilmour, som både kunne spille og synge præcist ligesom førnævnte. Navnet var Dave Kilminster, og hvilken en rar overraskelse. Undertegnede var gået hen til Orange Scene med en vis skepsis, og velvidende at David Gilmour synger alle sangene på ”Dark Side of the Moon”, som man overalt blev gjort opmærksom på, at Roger Waters ”ville opføre”. Sådan som det stod i programmet, havde man jo en vis grund til at begynde at skælve ved tanken om, at Waters selv ville varetage Gilmours vokaler, men nej, det slap vi for, og hvilken koncert! Først knap halvanden time med Floyd-materiale krydret med Waters’ solomateriale, men hele tiden med ekstremt kritiske kommentarer til Irakkrigen i form af film på den yderst imponerende storskærm. ”Dark Side of the Moon” blev fremført nærmest som den lyder på plade, bortset fra at man fik lydeffekterne fra albummet (fx urene i ”Time” og kasseapparaterne i ”Money”) i surround gennem højtalerne bagerst på pladsen foran Orange Scene (!). Det var simpelthen eminent, og lyden var ligeså. Den 2½ timer lange koncert bød også på en håndfuld ekstranumre fra ”The Wall”, som kulminerede med ”Comfortably Numb” omkring midnat.Og således overhalede Waters lige Tool indenom i kampen om årets koncert på Roskilde! Malurt i bægeret skal der dog også lidt af, for selvom om de musikere, som Waters havde fået fat på, mere end levede op til deres roller, så ville undertegnede nu hellere have set Floyd gendannet frem for en række ukendte musikere. Det kan lade sig gøre, hvis Waters stopper sit ego-krukkeri, og genforener sig med resten af bandet, som uden tvivl er klar efter det vellykkede medley på Live 8 koncerten sidste år. Måske på Roskilde ’08 eller ’09?