Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Roskilde Festival: Muse

Populær
Updated
Roskilde Festival: Muse

Afslutninger: Muse og Baby Woodrose.

Kunstner
Dato
04-07-2004
Trackliste
Hysteria
New Born
Sing For Absolution
Muscle Museum
Citizen Erased
Apocalypse Please
Ruled By Secrecy
Sunburn
Butterflies & Hurricanes
Bliss
Time Is Running Out
Plug In Baby
-----------------------
Blackout
Stockholm Syndrome
Koncertarrangør
Karakter
3

Som rosinen i pølseenden på årets hævi-Roskilde havde man sat den britiske trio Muse til at spille på Arena scenen. Man kan mene hvad man vil om Muse, de fleste her i Jantelovs-Danmark mener, at den musik Muse står for er lige lovlig prætentiøs. Undertegnede har nu altid haft en svag side for Muse’s cocktail af tonstunge riff og guitarstøj fra multitalentet, forsanger, guitarist, pianist mm., Matthew Bellamy, blandet med klassisk musik og Radiohead. Ikke mindst på trioens andet album – det noget nær perfekte - ”Origin of Symmetry”. MEN, men, men. Når Muse så denne klamme, mudrede søndag aften på Arena scenen vælger at spille otte (!) ud af de 12 sange der er at finde på deres nyeste album ”Absolution”, ja, så må de fleste stå af. Der er en del gode skæringer på det album, men otte af dem havde vi nu ikke behøvet… Bakket op af et flot psykedelisk show på storskærm – noget af det eneste rigtige sceneshow der har været i år – gik det dog ikke helt galt, og når man har overskud til at jamme på den gamle Zeppelin-klassiker ”Heartbreaker” mellem sangene, så holder man nemt koncerten over middel. Der blev lukket og slukket med den fede metalliske ”Stockholm Syndrome” og storladen konfettiregn, samtidig med at bassist, Chris Wolstenholme, var ude at crowdsurfe på publikum, trods alt!