Sepultura Bloody Sepultura Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/f1/7d/26/496-l.jpg
12. November 2003    

Sepultura live i Hamburg: Der König Kent fahrt wieder da.

Kunstner
Titel
Sepultura
Genre
Karakter
4

HAMBURG, Grosse Freiheit 36, 14.11: - At tage til koncert i Hamburg er efterhånden hverdagskost for undertegnede. Min faste makker Morten (der dog ikke kunne, da jeg var til Dimmu Borgir/Hypocrisy) var igen med, og i alt fire drog vi fra det nordjyske til det allermest bizarre kvarter overhovedet i Hamburg. Bydelen er St. Pauli (ja, fodboldholdet med et kranium som logo!!) og gaden er den famøse Reeperbahn. Scenen er sat til en grænseoverskridende oplevelse, da vi drager mod Nordeuropas mest berygtede ludergade, hvor neonskilte med ”Peep-show” og ”Live Go-Go Girls” blinker om kap med hinanden, og så får man lige presset en enkelt Burger King eller McDonalds ind imellem alt det lir (der er også masser af gode værthuse, Kent, herunder "Osborne" i parallelgaden Friedrichsstrasse, som har "Highway To Hell" i jukeboxen - red.).



Vi kørte derned, parkerede slæden i en P-kælder, og vandrede tværs ned gennem Reeperbahn, indtil vi kom til den snuskede sidegade Groβe Freiheit, og fandt spillestedet i nummer 36. Det var en såkaldt ”Jack Daniels Rock Night”, og der var derfor tre opvarmere, som absolut *intet* havde med metal at gøre, så de bliver bare lige hurtig nævnt, og glemt igen, da ingen af de tre havde noget værdigt at byde på.



Først var det japanske Electric Eel Shock der også spillede på Roskilde i år (og som var kanongrineren til lørdag nats sidste papvin - red.). Trommeslageren var nøgen med en sok bundet omkring kalorius, og de to andre i trioen opførte sig også latterligt. Det tyske publikum kunne delvist følge den galimatias der foregik på scenen, men undertegnede kunne ikke andet end ryste på hovedet i afmagt over, at arrangørerne havde booket så forfærdeligt et band til at åbne ballet. Dernæst kom finske Flaming Sideburns, der gik med opslået krave á la Elvis, og lige så lange bakkenbarter. Kedelig rockmusik uden bid. Øv! Til sidst kom canadiske Danko Jones. Uinspireret rockmusik med en frontmand hvis ego var på størrelse med Keops-pyramiden (men med et glimt i øjet - red.). Bvadr! Han spillede i over en time, og jeg sad bare og ventede på sidste nummer hele vejen igennem, således vi kunne komme til rockguderne fra São Paulo: SEPULTURA! (NB: Cavalera-brødrene dannede nu bandet i Belo Horizonte - red.).



Hurtigt væk med de foregåendes instrumenter, en lille fintuning af trommer, mikrofon, guitarer og så tordnede Sepultura på scenen. Setlisten blev hurtigt tapet til gulvet, og vi kunne se, at den var lang! Herligt, tænkte vi.





Tændte Sepultura



Sepultura brøler af sted med ”Come Back Alive” fra det seneste "Roorback" album, og fortsætter ufortrødent af sted med masser af fede sange. Vi er helt oppe i front, og svinger det lange garn som havde vi aldrig gjort andet. Det bemærker forsanger Derrick Green, og han giver den helt ud over scenen med alt hvad han har, og guitarist Andreas Kisser følger trop. Sepultura er tændte, og det er publikum også. Endelig kom dem, vi ville se på scenen.



[img]http://heavyjam.dk/img/493.jpg[/img]



Klassikere som ”Desperate Cry”, ”Territory”, ”Refuse Resist” og ”Biotech is Godzilla” er blandet med de nye sange ”Mindwar”, ”More Of The Same” og ”Leech” samt neo-klassikeren ”Sepulnation” fra "Nation" pladen. Et orgie af Sepulturas bedste sange blandet med "Roorback’s" bedste gør det til en mindeværdig aften.



Hver gang Derrick vil annoncere en ny sang er der én blandt publikum der er ét skridt foran i annonceringen af næste nummer, og det morer den store mand kosteligt. En enkelt fan (i ordets ypperste betydning) står hele koncerten igennem og råber ”Policia”, og håber de vil spille sangen der var bonus-track på digipack versionen af gudeskiven "Chaos A.D." Den har de ikke spillet i tre år, og er heller ikke på tapetet i aften. Men Sepultura bukker under for den ene mands evige gjalden op mod scenen, og spiller improviseret ”Policia”. Det er Andreas på vokal, da frontmand Derrick tydeligvis ikke er hjemme i det gamle cover-stuff, men den bliver varmt modtaget om end man godt kan høre den ikke var planlagt.



Sepultura takker af, men kommer naturligvis lige tilbage. Publikum kalder indædt på mere, og med Igor Cavalera som forgangsmand i sin banken i gryderne, indleder de sidste akt bestående af ”Arise” og ”Roots”. To hårdtpumpede hits lige i synet, og så takker Sepultura af efter en fed koncert på omkring 80 minutter. Vi takker også, og glæder os over, at Hamburg kun ligger 160 km. syd for grænsen – og altid formår at booke et godt metalband når Aalborg, Århus eller København ikke formår at gøre det!



Karakter: 10



- Kent Kirkegaard Jensen

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her