Sikker sejr på hjemmebane
Updated
Satyricon var i deres helt rette element i mørke norske Trondheim. Efter et par shows i Indien (!) indledte Satyricon deres aktuelle europæiske efterårs/vinterturné på fire norske hjemmebaner, afsluttet i Trondheims traditionsrige spillested Studentersamfunnet (som bl.a. husede Sex Pistols i juli 77!) forrige lørdag i den helt rigtige kontekst: en kold vinteraften i gennemmørke november.
Stedet, som består af flere mindre scener og lounges á la et udvidet Vega, havde gjort plads til Satyricon i selve Storsalen og det var der alt muligt grund til, for over 1000 svartklædte fra nær og fjerne i Midtnorge var dukket op til den store, sorte metalfest med opvarmning fra Blood Tsunami og engelske Evile, som undertegnede dog fik set og hørt for lidt af til en egentlig bedømmelse.
En del af opvarmningen foregik også i den nærnmeste barlounge med maksimum old skool stemning. Slayer på fuld tryk over anlægget, masser af unge mennesker i i Sodom-, Possessed- og Metallica T-shirts.
AC/DC som support
Satyricon varmede først sig selv og dets dedikerede, efterhånden lidt utålmodige publikum op med storskærmsvideoen til den aktuelle single "Black Crow on a Tombstone", dernæst fulgte en lidt for lang lyd tjek-op pause og så lød introlydsporet... AC/DC-klassikeren "Hells Bells"!
Nu var klokken et kvarter i midnat og nu var salen helt klar til frådende at indtage halvanden times intense Satyricon-træffere, der smældede særlig godt i det nye, tunge triumvirat "The Wolfpack", "Commando" og førnævnte "Black Crow on a Tombstone", den heftige sætåbner "Possessed" og den infernale hymne "Now, Diabolical".
Nutidens Satyricon-sætliste er i hovedsagen baseret på de tre seneste og selvdefinerende Satyricon-album "Volcano" (2002), "Now, Diabolical" (2006) og den nys udsendte "The Age of Nero". Og sådan var det også i Storsalen denne sene aften, hvor Satyrcons lydbillede stod hårdt og klart.
Overbevisende seance
Showet sikkert ledet henholdsvis båret af bandets to bærende kræfter, den meget engagerede og kommunikerende frontmand Satyr (øv. og midten) og den eminente trommeslager Frost, som livemæssigt suppleres af to turnéguitarister (bill.), en bassist og en kvindelig synth-spiller, hvis samples og tangentspil giver Satyricons sound en ekstradimension, når det ellers er hørbart.
Hovedsættet afsluttedes perfekt da Satyr greb guitaren og drev det tunge, tranceskabende stykke frem i "Die By My Hand" og dernæst den mesterlige midtemporiffer "The Pentagram Burns". Ekstranumrene "K.I.N.G" og "Fuel For Hatred" satte yderligere trumf på og endda en moshpit i gang, inden en af de få 90'er sange i sættet, "Mother North" afsluttede den overbevisende seance med stort fællesskrål til følge.
Satyricon var igen gode. Rigtig gode. Og forhåbentlig kommer de til Danmark i samme kampform, næste år.
Stedet, som består af flere mindre scener og lounges á la et udvidet Vega, havde gjort plads til Satyricon i selve Storsalen og det var der alt muligt grund til, for over 1000 svartklædte fra nær og fjerne i Midtnorge var dukket op til den store, sorte metalfest med opvarmning fra Blood Tsunami og engelske Evile, som undertegnede dog fik set og hørt for lidt af til en egentlig bedømmelse.
En del af opvarmningen foregik også i den nærnmeste barlounge med maksimum old skool stemning. Slayer på fuld tryk over anlægget, masser af unge mennesker i i Sodom-, Possessed- og Metallica T-shirts.
AC/DC som support
Satyricon varmede først sig selv og dets dedikerede, efterhånden lidt utålmodige publikum op med storskærmsvideoen til den aktuelle single "Black Crow on a Tombstone", dernæst fulgte en lidt for lang lyd tjek-op pause og så lød introlydsporet... AC/DC-klassikeren "Hells Bells"!
Nu var klokken et kvarter i midnat og nu var salen helt klar til frådende at indtage halvanden times intense Satyricon-træffere, der smældede særlig godt i det nye, tunge triumvirat "The Wolfpack", "Commando" og førnævnte "Black Crow on a Tombstone", den heftige sætåbner "Possessed" og den infernale hymne "Now, Diabolical".
Nutidens Satyricon-sætliste er i hovedsagen baseret på de tre seneste og selvdefinerende Satyricon-album "Volcano" (2002), "Now, Diabolical" (2006) og den nys udsendte "The Age of Nero". Og sådan var det også i Storsalen denne sene aften, hvor Satyrcons lydbillede stod hårdt og klart.
Overbevisende seance
Showet sikkert ledet henholdsvis båret af bandets to bærende kræfter, den meget engagerede og kommunikerende frontmand Satyr (øv. og midten) og den eminente trommeslager Frost, som livemæssigt suppleres af to turnéguitarister (bill.), en bassist og en kvindelig synth-spiller, hvis samples og tangentspil giver Satyricons sound en ekstradimension, når det ellers er hørbart.
Hovedsættet afsluttedes perfekt da Satyr greb guitaren og drev det tunge, tranceskabende stykke frem i "Die By My Hand" og dernæst den mesterlige midtemporiffer "The Pentagram Burns". Ekstranumrene "K.I.N.G" og "Fuel For Hatred" satte yderligere trumf på og endda en moshpit i gang, inden en af de få 90'er sange i sættet, "Mother North" afsluttede den overbevisende seance med stort fællesskrål til følge.
Satyricon var igen gode. Rigtig gode. Og forhåbentlig kommer de til Danmark i samme kampform, næste år.
Kunstner
Spillested
Dato
08-11-2015
Genre
Forfatter
Karakter