Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Spilleglæde og rutineret tomgang

Populær
Updated
Spilleglæde og rutineret tomgang

Heavyjam.dk til koncert med Paradise Lost og Amorphis i Lille Vega.

Titel
+ Amorphis
Spillested
Dato
26-10-2003
Genre
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
2

Det var i virkeligheden to meget forskellige bands der gik på scenen søndag aften i Lille Vega. Finske Amorphis (bill.) som varmede op til Paradise Lost, der gav koncert for et år siden på samme grund og som ikke har lavet noget nyt siden sidst.

Det er altid en utaknemmelig opgave at skulle varme op for et let søndagstræt dansk publikum og Amorphis havde da også sine problemer med at få det ikke helt fyldte Lille Vega med. Det var de gamle numre der prægede de 45 minutter, koncerten varede og det var med growl og passager hvor Amorphis afslørede at de faktisk engang var et rigtigt metalband. I de sidste numre begyndte folk at live op og det var egentlig synd, at det var så svært, for Amorphis er et band, der sprudler af spilleglæde og de seks mand er både teknisk dygtige og meget progressive i deres måde at spille på - også live. Efter en lille rundtur i de efterhånden mange plader, bandet har lavet og et par numre fra den nye "Far From The Sun" lukkede og slukkede en koncert, der sagtens kunne have været 45 minutter længere.

Men det var ikke muligt for der var ingen tvivl om, at folk var kommet for at høre engelske Paradise Lost, der modigt nok kom tilbage til Vega for at spille en koncert igen uden nyt materiale. Men det er jo netop det gamle materiale, folk vil høre og da de engelske gotiske rockere entrerede scenen kom der liv i folk. Det var lidt svært at abstrahere fra, at sanger Nick Holmes mere ligner en møbeldesigner med sine pæne røde bukser og striksweater end en rocksanger. Så er der mere Rock N Roll over guitarist Greg Macintosh der med viltert hår, lædervest og tatoveringer sejlede halvskæv rundt på scenen. Sådan så det i hvert fald ud.

Der var intet galt med sammenspillet og under numre som "Say Just Words" og "Isolate" var det faktisk tæt på, at salen kogte. Folk råbte en del på gamle numre og Nick Holmes konverserede, helt unormalt, med publikum. Men det var, bortset fra "As I Die" og et par enkelte andre, de nye numre der var i højsædet. Det svingede såmænd, men der er gået lidt metaltræthed og rutine i Paradise Lost og når man så samtidig kun spiller lidt over en time, så kan man ikke undgå at skuffe en del.

Nu skal der nok gå lidt mere tid, eller en ny plade, før man igen vil bruge en aften på at se Paradise Lost på en scene i Danmark. Måske det næste gang skulle være Amorphis der headlinede en fælles koncert?