Supporten sænkede headlineren
Populær
Updated
Danske Volbeat er i fin form for tiden - og det fik publikum i Store Vega at mærke, selvom det primært var kommet for at høre Life of Agony. Sidst Life of Agony (LOA) lagde vejen forbi, spillede de et smækproppet Lille Vega i samme uge som Roskilde Festival 2004. Denne gang var billetsalget dog også gået så hurtigt, at koncerten var flyttet til Store Vega, og danske Volbeat var sågar - i sidste sekund - blevet tilføjet som opvarmningsact.
Kort og godt
Netop Volbeat høstede i weekenden en Danish Metal Award for bedste debutalbum, “The Strength/The Sound/The Songs”, og deres tunge metalrock, som også – til tider – minder om det helt gamle LOA, gik rent ind hos det ”mandagsfriske” publikum.
Frontmand, Michael Poulsen, havde i dagens anledning medbragt en flaske ”1-Enkelt”, som han tyllede af mellem hvert nummer, for nu at holde stemningen i kog. Flankeret af den konstant headbangende guitarist, Franz Hellboss, holdt de det monstertunge groove kørende under den halve time, bandet havde fået til rådighed.
Groovet blev holdt via alle de største hits fra debutalbummet, som Volbeat leverede i skarpe versioner, hvor man mærkede, hvor godt sammenspillende, de er blevet her i midten af deres turné. Bare sørgeligt, at showet ikke varede længere…
Ujævnt
LOA har fået et mindre comeback med det ret flade og rutineprægede ”Broken Valley”-album, fra hvilket, der da også blev luftet en stor håndfuld sange denne aften. Alligevel var det det helt gamle materiale fra ”River Runs Red” i form af bl.a. ”This Time” og ”Underground”, der gav størst applaus fra publikum.
Inden indspilningerne af ”Broken Valley”, brød LOA med Roadrunner Records, for at skrive kontrakt med Sony, hvilket også gav gavflab/frontmand, Keith Caputo, en mulighed for at tilsvine sit tidligere selskab. Man kan mene om ham, hvad man vil, men korrekt er det, at han har haft en svær ungdom, hvor han har mistet begge sine forældre (der begge døde af narkomisbrug). Men underligt var det, at han under koncerten begyndte at tilsvine Sony, fordi de – efter hans overbevisning - ikke har promoveret albummet ordentligt. Underligt, fordi det nemlig også var det, han svinede Roadrunner for ikke at have evnet…
I stedet, mente geniet, at vi bare alle skal gå ud og kopiere hinandens plader og dele musikken på nettet, for ”LOA er nemlig ikke pengetørstige som alle andre bands”. Hvorfor så skifte pladekontrakt, Keith? Og hvorfor svine Sony for ikke at have skaffet dig nok penge?
Usammenhængende ja, men alligevel var det også Keith Caputo, der holdt koncerten i gang, selvom han konsekvent kaldte København alt fra Detroit til New York under den fem kvarter lange koncert. Når det blev for fjollet, trådte spademand, Joey Z., heldigvis til og reddede bandet for at fremstå alt for pinligt.
Problemet ved aftenens koncert var, at LOA spillede alt for mange nye sange, og man mærkede med det samme på publikum, når der blev spillet gamle sange – dem kunne de nemlig synge og hoppe med på - i modsætning til de nye.
Efter et enkelt ekstranummer – ”River Runs Red” - stoppede LOA forestillingen, som var en ujævn en af slagsen med mange højdepunkter, men også med mange ligegyldige og underlige indslag.
Kort og godt
Netop Volbeat høstede i weekenden en Danish Metal Award for bedste debutalbum, “The Strength/The Sound/The Songs”, og deres tunge metalrock, som også – til tider – minder om det helt gamle LOA, gik rent ind hos det ”mandagsfriske” publikum.
Frontmand, Michael Poulsen, havde i dagens anledning medbragt en flaske ”1-Enkelt”, som han tyllede af mellem hvert nummer, for nu at holde stemningen i kog. Flankeret af den konstant headbangende guitarist, Franz Hellboss, holdt de det monstertunge groove kørende under den halve time, bandet havde fået til rådighed.
Groovet blev holdt via alle de største hits fra debutalbummet, som Volbeat leverede i skarpe versioner, hvor man mærkede, hvor godt sammenspillende, de er blevet her i midten af deres turné. Bare sørgeligt, at showet ikke varede længere…
Ujævnt
LOA har fået et mindre comeback med det ret flade og rutineprægede ”Broken Valley”-album, fra hvilket, der da også blev luftet en stor håndfuld sange denne aften. Alligevel var det det helt gamle materiale fra ”River Runs Red” i form af bl.a. ”This Time” og ”Underground”, der gav størst applaus fra publikum.
Inden indspilningerne af ”Broken Valley”, brød LOA med Roadrunner Records, for at skrive kontrakt med Sony, hvilket også gav gavflab/frontmand, Keith Caputo, en mulighed for at tilsvine sit tidligere selskab. Man kan mene om ham, hvad man vil, men korrekt er det, at han har haft en svær ungdom, hvor han har mistet begge sine forældre (der begge døde af narkomisbrug). Men underligt var det, at han under koncerten begyndte at tilsvine Sony, fordi de – efter hans overbevisning - ikke har promoveret albummet ordentligt. Underligt, fordi det nemlig også var det, han svinede Roadrunner for ikke at have evnet…
I stedet, mente geniet, at vi bare alle skal gå ud og kopiere hinandens plader og dele musikken på nettet, for ”LOA er nemlig ikke pengetørstige som alle andre bands”. Hvorfor så skifte pladekontrakt, Keith? Og hvorfor svine Sony for ikke at have skaffet dig nok penge?
Usammenhængende ja, men alligevel var det også Keith Caputo, der holdt koncerten i gang, selvom han konsekvent kaldte København alt fra Detroit til New York under den fem kvarter lange koncert. Når det blev for fjollet, trådte spademand, Joey Z., heldigvis til og reddede bandet for at fremstå alt for pinligt.
Problemet ved aftenens koncert var, at LOA spillede alt for mange nye sange, og man mærkede med det samme på publikum, når der blev spillet gamle sange – dem kunne de nemlig synge og hoppe med på - i modsætning til de nye.
Efter et enkelt ekstranummer – ”River Runs Red” - stoppede LOA forestillingen, som var en ujævn en af slagsen med mange højdepunkter, men også med mange ligegyldige og underlige indslag.
