Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Sweden Rock 2007: Torsdag

Updated
Sweden Rock 2007: Torsdag
Thin Lizzy, Sweden Stage Fra én skuffelse til en anden: Mit all-time yndlingsband er og bliver Thin Lizzy, selv om John Sykes og Scott Gorham kæmper bravt for at ændre på det. Men Phil Lynott i det høje lever stadig i mit hjerte, og det er der ingen, der kan ændre noget som helst på. Og jeg kan jo bare lade være med at se det band, der nærmest blasfemisk har valgt at kalde sig ”Thin Lizzy” (der skal vel smør på brødet).

Jeg valgte så at se ”Lizzy” (ja, med citationstegn!) i stedet for Dimmu Borgir (dumt!). Og jeg blev bekræftet i flere ting: 1) med sådan en samling numre går folk amok i festlig, folkelig og fornøjelig glædesrus, og 2) ”Thin Lizzy” uden Lynott bør forbydes! Som skrevet: Numrene er fantastiske. Men Sykes og Gorham har helt mistet touchet, gnisten og nerven. Another day at the office, mere blev det ikke til for dem. Nu må jeg sgudda snart lære ikke at se den parodi mere…!

Men gammel kærlighed har bare så svært ved at dø. Og det beviste de mange tilskuere også, for de leverede den indtil da største fest på Sweden Rock Festival.

Kunstner
Genre
Forfatter
Karakter
1