Thrash for alle pengene
Populær
Updated
Et udsolgt Pumpehus var den perfekte kulisse for mødet mellem de gamle thrashers Annihilator og de nye Sanctity og Trivium. Som efter et stramt program indtog amerikanske Sanctity scenen kl. 21. Der var ikke meget plads til bandet og trommesættet delte scenen i to, så strengespillerne måtte stå hhv. helt ude i venstre og højre side. Men alligevel fik bandet sparket røv og præsenterede 25 min. med de fedeste sange fra den anmelderroste debut ”Road to Bloodshed”, hvis fængende åbner sluttede det alt for korte sæt af på fornem vis.
Det skal blive fedt at se Sanctity, når de sikkert meget snart er headlinere på deres egen tour.
Historielektion
Canadiske Annihilator var i byen for at lære det hovedsagligt pubertære publikum noget om thrash fra 80’erne. De startede sløvt ud, nærmest kedeligt. Frontmand Jeff Waters vokal har aldrig været prangende, men er i visse numre helt ”rigtig” alligevel. Guitarist og vokalist Dave Padden, der sang de fleste af sangene, kom også noget skidt fra start, men kom godt efter det. Især i de hurtige partier. Hans ”rene” stemme var næsten for pæn, men da stemmen var varmet godt op, fik han bevist, at han besad et vist talent for sangen.
Fra den herlige live-basker ”King of the Kill” fik Annihilator godt fat om publikum og fastholdt folks interesse lige til afslutteren, klassikeren ”Alison Hell”, der blev gæstet af Jared fra Sanctity til lidt kor (dagen efter så Redaktøren samme koncert line-up på Oslos Sentrum Scene, hvor aftenens fortrinsvis unge metalpublikum tog særdeles vel imod Waters og Annihilator anno 2007, der også rykkede genialt igennem med gamle sange som "Never Neverland" og "Fun Palace" fra da Redaktøren var ung thrasher, yaaaw! - Red.).
Spil med musklerne
Det er ikke mange dage siden, at Matt Heafy kunne stille sig foran spejlet og trykke sine pubertetsbumser ud til tonerne af sine yndlingsbands som fx Metallica. Han og de andre i Trivium (bill.) har allerede bevist, at der venter dem en stor plads på metalscenen, og alligevel var det tydeligt, at de var ”vokset” enormt siden sidst, de var i Danmark. Trods deres unge alder blev der spillet med musklerne, og de har i den grad scenetække.
Scenen var blevet ryddet, så knægtene kunne styrte rundt på scenen foran Travis Smiths enorme trommesæt, der majestætisk stod ophøjet bagerst på scenen. Der blev lagt ud med en række numre fra den seneste skive ("The Crusade"- Red.), der klinger lidt henad Metallica. Det har pladen også fået hug for af nogle – især pga. Heafys nærmest Hetfield-kopi-vokal. Men vokalen er faldet på plads, og man kunne høre Heafys egen stærke stil.
Fedt var det også stemmen holdt hele koncerten i modsætning til sidst, undertegnede så Trivium live. Måske fordi mange vokalstykker var blevet delt ud til den anden guitarist og bassisten, hvilket gjorde showet fedt og afvekslende.
Pigecharmør
Bandet spillede solidt, fejlfrit og med glimt i øjet. Da Travis fik smadret noget af sit trommesæt og det skulle laves, fik man endda i den korte pause lidt guitarunderholdning fra Heafy, da han jammede lidt Megadeth og Manowar. At Heafy er blevet kønsmoden og begyndt at tænke på piger lod sig vise i, at sættets ene, mere stille sang blev dedikeret til pigerne.
Naturligvis måtte Trivium kaldes ud til ekstranumre. ”Pull Harder on the Strings of Your Martyr” med den fede trommeintro blev heraf den forventede afslutning. Det storsvedende band kunne gå af – efter et formidabelt show – og de storsvedende gæster kunne tage hjem en god oplevelse rigere. Bandet vil så inderligt være en del af ræset, og næste gang er Pumpehuset næppe stort nok for det band skal opleves ”live”.
Det skal blive fedt at se Sanctity, når de sikkert meget snart er headlinere på deres egen tour.
Historielektion
Canadiske Annihilator var i byen for at lære det hovedsagligt pubertære publikum noget om thrash fra 80’erne. De startede sløvt ud, nærmest kedeligt. Frontmand Jeff Waters vokal har aldrig været prangende, men er i visse numre helt ”rigtig” alligevel. Guitarist og vokalist Dave Padden, der sang de fleste af sangene, kom også noget skidt fra start, men kom godt efter det. Især i de hurtige partier. Hans ”rene” stemme var næsten for pæn, men da stemmen var varmet godt op, fik han bevist, at han besad et vist talent for sangen.
Fra den herlige live-basker ”King of the Kill” fik Annihilator godt fat om publikum og fastholdt folks interesse lige til afslutteren, klassikeren ”Alison Hell”, der blev gæstet af Jared fra Sanctity til lidt kor (dagen efter så Redaktøren samme koncert line-up på Oslos Sentrum Scene, hvor aftenens fortrinsvis unge metalpublikum tog særdeles vel imod Waters og Annihilator anno 2007, der også rykkede genialt igennem med gamle sange som "Never Neverland" og "Fun Palace" fra da Redaktøren var ung thrasher, yaaaw! - Red.).
Spil med musklerne
Det er ikke mange dage siden, at Matt Heafy kunne stille sig foran spejlet og trykke sine pubertetsbumser ud til tonerne af sine yndlingsbands som fx Metallica. Han og de andre i Trivium (bill.) har allerede bevist, at der venter dem en stor plads på metalscenen, og alligevel var det tydeligt, at de var ”vokset” enormt siden sidst, de var i Danmark. Trods deres unge alder blev der spillet med musklerne, og de har i den grad scenetække.
Scenen var blevet ryddet, så knægtene kunne styrte rundt på scenen foran Travis Smiths enorme trommesæt, der majestætisk stod ophøjet bagerst på scenen. Der blev lagt ud med en række numre fra den seneste skive ("The Crusade"- Red.), der klinger lidt henad Metallica. Det har pladen også fået hug for af nogle – især pga. Heafys nærmest Hetfield-kopi-vokal. Men vokalen er faldet på plads, og man kunne høre Heafys egen stærke stil.
Fedt var det også stemmen holdt hele koncerten i modsætning til sidst, undertegnede så Trivium live. Måske fordi mange vokalstykker var blevet delt ud til den anden guitarist og bassisten, hvilket gjorde showet fedt og afvekslende.
Pigecharmør
Bandet spillede solidt, fejlfrit og med glimt i øjet. Da Travis fik smadret noget af sit trommesæt og det skulle laves, fik man endda i den korte pause lidt guitarunderholdning fra Heafy, da han jammede lidt Megadeth og Manowar. At Heafy er blevet kønsmoden og begyndt at tænke på piger lod sig vise i, at sættets ene, mere stille sang blev dedikeret til pigerne.
Naturligvis måtte Trivium kaldes ud til ekstranumre. ”Pull Harder on the Strings of Your Martyr” med den fede trommeintro blev heraf den forventede afslutning. Det storsvedende band kunne gå af – efter et formidabelt show – og de storsvedende gæster kunne tage hjem en god oplevelse rigere. Bandet vil så inderligt være en del af ræset, og næste gang er Pumpehuset næppe stort nok for det band skal opleves ”live”.
