Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Veloplagt skægabe var ikke nok

Populær
Updated
Veloplagt skægabe var ikke nok

Alt for kort, alt for uoplagt. Type O Negative skuffede i Amager Bio.

Spillested
Dato
05-06-2007
Trackliste
Type O Negative sætliste i Amager Bio den 5. juni:

Magical Mystery Tour (Beatles cover)
We Hate Everyone
Profits of Doom
These Three Things
Kill You Tonight
Kill All White People (udgik)
Love You To Death (udgik)
Christian Woman
Black no. 1
Karakter
3

Et af de uheldige sammentræf for metalfans i vores forholdsvist lille land gjorde at man Grundlovsdag måtte vælge mellem to af metallens store bands. Havde man valgt Megadeth frem for Type O Negative var man nok gået hjem med et større smil om munden.

Med udsigt til et sort goth rock univers, havde mange sortfarvede piger og drenge fundet ud af kisterne derhjemme og vejen videre til Amager. Først gav Martin Steene (Iron Fire) den som androgyn klon af Ville Vallo i et dansk bud på mørk, melankolsk rock á la Him og Paradise Lost. Bandet lyder det noget kiksede navn Nightlight. Noget at lære Det virkede som om, at bandet stadig har noget at lære for det lyder meget velkendt – fra andre større bands indenfor genren. Desværre var vokalen ofte blot en mørk mumlen og der var langt mellem ord, der kunne tydes for tilhørerne.

Martin Steenes look med sort boa og sortmalet hår og ditto negle virkede noget påtaget, ligesom attituden og ”Hva’ så? Er I der Amager Bio?”. Bevares, den varme sommerdag havde lullet publikum i søvn, så nemt havde bandet det da heller ikke. Der var lækre 80’er leads fra guitaristen i mange sange, og det var det bedste fra et band, der dog spillede tungt og solidt, men stenede gevaldigt. Som publikum.

Racermave og morsomt indslag

Bedre gik det, da aftenens hovednavn gik på. Allerede i andet nummer ”We Hate Everyone” var der godt gang i festen. Men det holdt ikke længe. En sætliste, der savnede flere af de store hits og en mildest talt uoplagt frontmand i Pete Steele (bill.) gjorde, at det var opad bakke for bandet. Efter sigende stod en god omgang racermave bag den sølle optræden med flere lange pauser og lange instrumental partier, hvor den enorme skikkelse med bassen måtte sætte sig ned for at fremføre de tunge toner.

Men den obligatoriske flaske rødvin blev der da nippet til undervejs. Bandet spillede godt, rent teknisk, og især keyboardspilleren med sit store grå skæg så ud til at ville en fest. Men der skal mere til end én person. Trods den dårlige mave stod Pete for et morsomt indslag, da en fan havde smidt en trøje op og elegant fået den til at hænge på mikrofonstativet: ”Trust me. This is not gonna fit me!” Hvorefter han kastede den tilbage til publikum og satte i gang med ”Christian Woman”, der sammen med crowd-pleaseren ”Black # 1” sluttede det alt for korte sæt af.

Det virkede desværre ikke som et gigantnavn, publikum fik at se denne aften, desværre. Men, når frontmanden endelig oppede sig, så var potentialet synligt. Det må blive næste gang.