Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Wacken Open Air '05 - del II

Populær
Updated

Tung tråd til tømmermændene på Wacken, lørdag

Hvis man var kommet for at høre en gang total grindcore smadder, så var man kommet til det rette sted. Hvis man troede, det var det eneste disse amerikanere kunne levere, så tog man fejl. Heldigvis! Det er da muligt, at dette band har deres bedste dage bag sig, men når man kan trække på klassikere som ”Effigy of the Forgotten”, ”Infecting the Crypts”, ”Catatonia”, ”Breeding the Spawn” og ”Pierced From Within” så kan man næsten give blanke fanden i, hvad folk synes om ens nyeste albums. I Suffocations tilfælde er det dog bare sagen, at tiden lidt voksede fra dem, hvor de også var gået i hi. Gruppen havde fået skruet en fornuftig, tung lyd på deres show, og det føltes lidt som at blive ramt af trykket fra et fly, når de virkelig skruede bissen på. Om det til dels skyldtes de overhængende tømmermænd, eller om de virkelig var så meget mere brutale end alle andre på festivalen skal jeg lade være usagt. Faktum er, at Suffocation anno 2005 stadig kan levere varen og ikke står tilbage for at uddele øretæver og en lektion i, hvordan man spiller ægte smadder med stil til de nye unge wannabe-bands (hvem sagde Slipknot?!).