Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Walkover på Frederiksberg

Updated
Walkover på Frederiksberg

Både Incubus og opvarmerne Hundred Reasosn skuffede vor udsendte mand i KB Hallen i mandags.

Kunstner
Spillested
Dato
04-04-2019
Karakter
2

Efter Incubus’ rimeligt vellykkede nye album ”A Crow Left of The Murder…”, var man fristet til at håbe på det bedste denne aften i en godt halvfyldt KB Hal. Sidst Incubus spillede i Danmark, foregik det i et fyldt Vega, hvor der efter sigende var pænt kul på bandet under hele koncerten. Det var spændende at se, om de kunne stå distancen i KB Hallens større rammer, hvoraf ca. 75 % af publikum var teenage-piger, og nogle af dem var vist i højere grad kommet for at se Brandon Boyd (bill.) end de var for at høre musikken. En af dem fik sågar overrakt et kærestebrev til ham under koncerten (!). Inden sløret blev løftet for Incubus, skulle vi stå igennem et britisk band, nemlig Hundred Reasons. Hundrede grunde til at forlade KB Hallen Denne aften havde Hundred Reasons fået ”fornøjelsen” af, at præsentere deres musik på 30 minutter. Undertegnede søger stadig en forklaring på, hvorfor det altid skal være et middelmådigt britisk band der opvarmer, når et større udenlandsk band gæster Danmark? Der må være en naturlov der dikterer, at sådan skal det være! Hundred Reasons er ikke mere interessante end deres klassekammerater fra den britiske ”råb-alt-hvad-du-kan-og-lav-et-melodisk-omkvæd”-skole. Snarere tværtimod, deres musik er langt mere underlig og skævt opbygget, samt svær at gå til, og det er heller ikke en fordel, at ingen blandt publikum ser ud til nogensinde at have hørt om dem før. De næste 30 minutter forekom afsindigt ligegyldige (eneste hæderlige øjeblik var sidste nummer ”If I Could”, som var meget lytteværdig og lettilgængelig i forhold til resten af repertoiret). I det store hele formåede Hundred Reasons hverken at ”opvarme” KB Hallen, eller at tilføje eller rykke noget ved den overmættede britiske genre, de selv er en del af. Sceneshowet der udeblev Så var det da godt, at der stadig var Incubus, eller hvad? Ikke overraskende blev der lagt ud med det nye single-hit ”Megalomaniac”, og så vågnede KB-Hallen ellers op. Efter kort tid blev vi dog vidner til noget så uhyggeligt som et åndsfraværende band og et manglende sceneshow. Brandon Boyd virkede ualmindelig uoplagt, og lignede en vandrende pind hele koncerten igennem. Problemet var såmænd ikke, at Incubus ikke kunne spille (for dygtige musikere, det er de!), det var derimod at det lyste ud af bandet, at denne koncert bare skulle overstås, så de kunne komme videre. Det er ikke så heldigt at man kan se den slags på bandet. Læg hertil, at der ingen kontakt var mellem band og publikum, med mindre man mener, at Brandon Boyds kasten vand på de hvinende piger, var "publikumskontakt"? Størstedelen af publikum havde mere travlt med at skrive sms’er og gøre brug af toiletfaciliteterne eller hvine af den mere og mere afklædte frontmand, end de havde med at lytte til musikken. Koncerten var bygget op i to dele, hvorimellem der var en afdæmpet del, hvor Brandon Boyd selv tog sig af guitaren og spillede nogle stille sange, heriblandt ”Here In My Room” fra det nyeste album. Første del var tomgang til dumpekarakter. Anden del var lidt bedre, men med indlagt ørkenvandrings-jams. For at gøre koncerten lidt længere, havde Incubus indlagt trommesoloer, og endda en bassolo før ekstranumrene. Det rykkede ikke særligt ved helhedsindtrykket af koncerten. Sangmæssigt var der tale om en god blanding fra hele bandets bagkatalog, og ca. halvdelen af det udmærkede ”A Crow Left of The Murder…” blev spillet. Men man undredes, når bandet under fede energiske numre som ”Pistola” eller ”S.C.I.E.N.C.E.” bare stod stille på stedet, som gigtplagede gamle mænd. Efter de to ekstranumre bl.a. easy-listening MTV-hittet ”Are You In”, var der gået knap 1 time og 45 minutter, og det var lang tid! Koncerten kan bedst beskrives, som værende overfladisk/ligegyldig, voldsomt rutinepræget og keeedelig! Den største skuffelse af en koncert, undertegnede har overværet i lang tid! Karakteren bærer præg af, at Incubus immervæk udførte sangene flot og korrekt, de eneste afvigelser bestod i forudsigelige jams, som var indlagt i sangene. Men et uhyrlig kedeligt show og et band med ”walkover”-attitude trækker meget ned.