Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Dødsklaps til hovednavnet

Populær
Updated
Dødsklaps til hovednavnet
Spilleglade Disavowed stjal showet fra Cannibal Corpse, der fremførte de velkendte rutiner på The Rock. En gammel kending på The Rock, amerikanske Cannibal Corpse (bill.), spredte sin brutale dødsmetal for tredje gang indenfor blot tre år. Med et solidt sammenligningsgrundlag kunne det hurtigt fastslås, at bandet leverede en alt for rutinepræget præstation.

Vist blev sangene fremført fejlfrit i god lyd og med masser af headbanging fra de meget langhårede gutter, men de evige pauser mellem numrene, hvor publikum blot vendes ryggen for at der kan tørres sved og stemmes instrumenter, holder ikke. Der mangler slet og ret attitude fra de fem medlemmer, der om nogle har ret til at være arrogante på den fede måde.


Fast frase, fed support

Igen blev ”Fucked With a Knife” dedikeret til damerne blandt publikum (jeg dedikerer den i stedet til samtlige syvstjerner på klichérytterne i Cannibal Corpse - red.) og den faste frase ”Keep supporting Death Metal!” var der sørme også. Største overraskelse var, at ”Hammer Smashed Face” blev præsenteret som sidste nummer, selvom det også blev til ”Stripped, Raped and Tangled” lige bagefter. Endda uden pause imellem…

Helt anderledes greb Disavowed, der har base i Holland, det an. Musikken var fed, omend noget standard, brutal dødsmetal. Især forsangeren var i tophumør og crowdsurfede, mens han growlede. Der var masser af humor og med den trådløse mikrofon forsvandt han endda helt op på balkonen, mens der lystigt blev growlet videre. Spilleglæden og udstrålingen var super og her slog bandet hovednavnet med flere længder.

Spillested
Karakter
3