Dødsmetal i lydhelvedet
Populær
Updated
De kompetente danske dødsmetal bands Exmortem og Usipian kæmpede med lyden på The Rock i lørdags. Til lørdagens dødsmetalmesse på The Rock, havde ypperstepræsterne, de efterhånden ret erfarne Exmortem, fået fat i blackmetallerne Horned Almighty og dødsbandet Usipian. Desværre nåede undertegnede ikke frem til at opleve den almægtige i egen person, så første band i denne anmeldelse er derforUsipian, som er dannet på resterne af det ellers meget talentfulde Gothic Domain.
Synkronheadbanging
Efter en kort introducerende guitarstøj, kørte Usipian tempoet derop hvor det kræver stor teknisk kunnen for musikerne at være med og for lydmanden at få det ud gennem højttalerne så det giver mening for de tilhørende. Men selvom der lykkedes at få skabt en massiv lydmur, der indbød til at finde ørepropperne frem, så var det i størstedelen af koncerten svært at skelne meget andet end Toke Elds brølende vokal, de maskingeværsklikkende stortrommer og en meget ustyrlig lilletromme, der til tider lød som en ustemt Tefalgryde, fra hinanden!
Det nytter ikke så meget at være et umådeligt godt tight og sammenspillet band som Usipian, hvis det hele forsvinder i et larmende lydhelvede. Men når nu lyden er frygtelig, så ville det have hjulpet meget på helhedsindtrykket hvis bandet havde formået at komme ud over scenen. Over længere tid bliver det meget ensformigt at se på synkronheadbanging, og måske burde Usipian overveje at investere i nogle længere guitarkabler, så guitaristerne ikke behøvede at stå naglet til samme sted på scenen under en hel koncert.
Patronbælter
Det kræver sin mand (eller mænd), at spille efter et så - trods alt - kompetent band som Usipian, men heldigvis for Exmortem er det ikke de tekniske fingerfærdigheder der holder dem tilbage. Lørdag aften var det desværre først og fremmest lyden, som var en hindring for et vellykket show. Selv på tre meters afstand af Sigtyrs guitarforstærker, krævede det viljestyrke og en lav alkoholindtagelse at skelne de øksebladsskarpe guitarriffs fra hinanden. Det lod dog ikke til at slå Exmortem ud, og de gik yderst tændte til opgaven og fandt, mens fingrene fløj op og ned af gribebrættet, tid til at få brugt deres løbepensum heftigt og få luftet patronbælterne. Men hvad angår musikalsk formåen, var det først og fremmest bandets trommeslager, Morten Siersbæk, der imponerede. Han spillede som død og helvede og serverede buldrende dobbeltpedaler i et tempo, der ville gøre de fleste andre trommebaskere misundelige. Hvis bare manden i det mindste kunne se ud som om, han også havde svært ved det!
Exmortem, som alt i alt leverede en fed koncert, kun hæmmet af lyden, er netop nedkommet med det nye album ”Nihilistic Contentment", i øvrigt det femte siden debuten. Derfor havde de valgt at gøre mest ud af at promovere nye numre i dette meget korte show. Til publikums store glæde - specielt de meste trofaste fans, der havde dannet en hyggelig lille moshpit foran den energiske frontbrøler, Smerte - blev der dog også fundet et par ældre slagere fra tidligere albums frem fra godteposen.
Karakterer:
Usipian: 7
Exmortem: 9
Synkronheadbanging
Efter en kort introducerende guitarstøj, kørte Usipian tempoet derop hvor det kræver stor teknisk kunnen for musikerne at være med og for lydmanden at få det ud gennem højttalerne så det giver mening for de tilhørende. Men selvom der lykkedes at få skabt en massiv lydmur, der indbød til at finde ørepropperne frem, så var det i størstedelen af koncerten svært at skelne meget andet end Toke Elds brølende vokal, de maskingeværsklikkende stortrommer og en meget ustyrlig lilletromme, der til tider lød som en ustemt Tefalgryde, fra hinanden!
Det nytter ikke så meget at være et umådeligt godt tight og sammenspillet band som Usipian, hvis det hele forsvinder i et larmende lydhelvede. Men når nu lyden er frygtelig, så ville det have hjulpet meget på helhedsindtrykket hvis bandet havde formået at komme ud over scenen. Over længere tid bliver det meget ensformigt at se på synkronheadbanging, og måske burde Usipian overveje at investere i nogle længere guitarkabler, så guitaristerne ikke behøvede at stå naglet til samme sted på scenen under en hel koncert.
Patronbælter
Det kræver sin mand (eller mænd), at spille efter et så - trods alt - kompetent band som Usipian, men heldigvis for Exmortem er det ikke de tekniske fingerfærdigheder der holder dem tilbage. Lørdag aften var det desværre først og fremmest lyden, som var en hindring for et vellykket show. Selv på tre meters afstand af Sigtyrs guitarforstærker, krævede det viljestyrke og en lav alkoholindtagelse at skelne de øksebladsskarpe guitarriffs fra hinanden. Det lod dog ikke til at slå Exmortem ud, og de gik yderst tændte til opgaven og fandt, mens fingrene fløj op og ned af gribebrættet, tid til at få brugt deres løbepensum heftigt og få luftet patronbælterne. Men hvad angår musikalsk formåen, var det først og fremmest bandets trommeslager, Morten Siersbæk, der imponerede. Han spillede som død og helvede og serverede buldrende dobbeltpedaler i et tempo, der ville gøre de fleste andre trommebaskere misundelige. Hvis bare manden i det mindste kunne se ud som om, han også havde svært ved det!
Exmortem, som alt i alt leverede en fed koncert, kun hæmmet af lyden, er netop nedkommet med det nye album ”Nihilistic Contentment", i øvrigt det femte siden debuten. Derfor havde de valgt at gøre mest ud af at promovere nye numre i dette meget korte show. Til publikums store glæde - specielt de meste trofaste fans, der havde dannet en hyggelig lille moshpit foran den energiske frontbrøler, Smerte - blev der dog også fundet et par ældre slagere fra tidligere albums frem fra godteposen.
Karakterer:
Usipian: 7
Exmortem: 9
Kunstner
Spillested
Genre
Koncertarrangør
Forfatter
Karakter