Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Fed tråd i AC/DC's ånd

Populær
Updated
Fed tråd i AC/DC's ånd
Irske The Answer gav en yderst tilfredsstillende koncert i et skræmmende tomt Lille Vega. Undertegnede var ikke opmærksom på irske The Answers eksistens før denne mandag aften. Og hvilken fejl! The Answer spiller tung blueset tråd af den fede kasse. Den kasse, hvori man også finder AC/DC, Zeppelin og Black Crowes.

Først til det værste: Lille Vega næsten var tom. Der var ikke i nærheden af 100 mennesker, og de der var – hovedsageligt kærestepar! - sørgede for at holde sig to meter fra scenen, hvilket gav en underlig sløv stemning i salen. Og så er det vist en ud af meget få gange, at man har kunnet høre ekko af musikken pga. tomheden i Vegas lille sal!

Og så det gode: The Answer var heldigvis pisseligeglade og ikke arrogante, og den fede guitarist var oppe og kravle på højtaleren ved siden af scenen. Der var dømt fed tråd! Jesper Binzer var et af de få publikummer; The Answer har åbenbart opvarmet for D-A-D på deres Europaturné. Og lur mig om ikke de spillede Disneylandet langt ned af scenen hver aften!?

Men det var AC/DC, der blev trukket på. ”The Doctor” (tjek soloen i det nummer!) lød som den ukendte søster til ”The Jack”, mens ”Into the Gutter” øjeblikkeligt sendte tankerne hen på ”Beating Around the Bush”!

Når The Answer endelig tilkendegav deres inspirationskilder, så var det bl.a. Sun House (gammel bluesmand - red.), som de dedikerede ”Preachin’” til. Et nummer, der nu mere lød som Zeppelins ”Hats Off (To Roy Harper)”.

Henimod slutningen hoppede forsangeren og guitaristen ned på gulvet foran scenen – hvor folk alligevel ikke befandt sig – og skabte lidt rock’n’roll-nærhed…

Ja, i sandhed en aften i den ægte rocks navn! Og hvor var alle I rockfans henne???

Kunstner
Spillested
Dato
06-11-2020
Genre
Trackliste
Come Follow Me
No Questions Asked
The Doctor
Never Too Late
Keep Believin’
Under the Sky
Always
Sometimes Your Love
Preachin’
Into the Gutter
-------------------
Memphis Water
Be What You Want
Karakter
4