Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Gnisten er der stadig

Populær
Updated
Gnisten er der stadig

Deep Purple imponerende i KB-Hallens sauna.

Kunstner
Spillested
Dato
08-08-2006
Genre
Karakter
3

Det publikum, der denne onsdag aften havde sørget for et udsolgt KB Hallen, vil kun have brug for én plade; skulle der udvælges en at tage med på en øde ø. Det er selvfølgelig Deep Purples '72-klassisker "Machine Head", hvis blanding af guitarens arketypiske, testosteronladede rockånd, det monumentalt bluesbaseret og det let jazzede, i sig selv indeholder nok alsidighed til et godt, langt liv. Ligesom med god kærlighed, er der her balancegang mellem udfordringen og det akkommoderede. Det er med andre ord en af de få plader, der både er god at gå i seng til og vågne op med. Ian Gillan og Roger Glover er muligvis begge blevet 62, men sceneentusiasmen er stadig på et imponerende drengestadie hos dem begge. Der sendes sympatiske smil ud over scenekanten, indlevelsen synes intakt, og der fastholdes en fantastisk kontakt med publikum hele koncerten igennem. Det kan godt være, at kroppene er ældet, og at bevægelserne mest af alt minder om pensionisters strækøvelser. Ikke desto mindre er ånden der stadig. Gnisten. Og selv om Gillans vokal (bevidst) er skruet en snert ned og ikke fastholder sammen niveau hele koncerten igennem, så skinner den momentvist så fremragende igennem, at man ikke kan undgå at imponeres. Det sammen gør også Steve Morse. Med et selvsikkert overskud og de afsindigt imponerende fingerbevægelser udviser han virtuos kraftformåen. Også han nyder det tydeligt. De spiller de rigtige numre – næsten i hvert fald. "Fireball", "Into the Fire" og "Strange Kind of Woman". En perfekt åbningstrio. Der bliver respektfuldt applauderet fra publikums side, som den nyere "Rapture of the Deep" bliver annonceret. Men det er nu engang et kedeligt nummer. KB-Hallen har aldrig – aldrig! – imødekommet publikums forventninger om en gedigen koncertsal. For det er nu en gang ikke en koncertsal. Det har akustikken bevidnet igen og igen. Denne aften er det dog ikke lyden, der er det største problem, det er der i mod varmen. Klichéen er desværre god nok: Det er varmt som i en sauna. Og der er intet vand at få oppe ved scenekanten. Uprofessionelt. Men Deep Purple ser igennem fingrene med den frygtelige varme og leverer varen. De får denne aften ikke plads til den mesterlige "Perfect Strangers", som ellers figurerede på tidligere sætlister, og erstatningen, den lidt nyere "Ted The Mechanic", opvejer ikke afsavnet. Men med en afslutning bestående af "Space Truckin'", "Highway Star" og "Smoke on the Water", inden ekstranumrene gik over i "Hush" og "Black Night", var der sat punktum for en ganske underholdende aften i selskab med de aldrende legender.