Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Habilt headbangergilde

Populær
Updated
Habilt headbangergilde
Volbeat, Suffocation og til dels Invocator leverede den tunge vare i et udsolgt Vega.
Man kan blive overrasket over mange ting. En af dem er, at når Vega på hjemmesiden skriver "kl. 19" så mener arrangørerne sgu at det første band [i]starter[/i] kl. 19 og ikke
ved halv otte tiden. da undertegnede dukkede op. På det tidspunkt var Gan Green allerede færdige, så derfor bliver der ikke nogen anmeldelse af dem.


Gammel dansk[/b]

Næste punkt på programmet var det gamle danske band, Invocator. De havde ind til for nyligt ikke været ude at spille i tre år, og de havde til start også lidt svært ved at komme ud over scenekanten, men det bedrede sig mod slutningen - især da deres gamle guitarist Perle Hansen dukkede som gæsteoptræder.

Stilen er det thrashede, men hælder en del over mod det groove metal agtige og for satan hvor har det bands mange fede riffs i godteposen, og det især de riffs der gjorde en positiv forskel, samt de korstemmedubs som Jacob Hansen havde lagt ind i visse af numrene - de gav musikken et pift ekstra.


Dødsinstitution[/b]

Dødsmetalinstitutionen Suffocation fra New York har også en del år på bagen, og er så tungt og brutalt et band, at det er en fryd. Nu er MTV bestemt ikke berygtet for at gøre det specielt meget for dødsmetallen, så ros skal de have for at have booket et band som dette, selvom det måske nok var en genre, der er lidt for krads for alle de nyomvendte Volbeatfans, der dominerede publikumsbilledet. Men så fik disse sidste dages hellige da hørt, hvordan rigtig metal lyder...

Suffocation takkede i hvert fald for MTV-tilliden med et brag af en koncert, hvor alt blev leveret med nerve og præcision og Frank Mullens vokal var så brutal som nogensinde.


Flagskibets finale[/b]

Fænomenet Volbeat (bill.) var aftenens hovednavn. Bandet har med en topplacering på det danske albumchart sikret sig en plads som dansk metals ubestridte flagskib og har triumferet på talrige spillesteder landet over. Der var da heller ingen tvivl om, at det var det band, størstedelen var kommet for at høre, for folk var med, helt ned bag mixerpulten og oppe på balkonerne - hvilket trods alt hører til sjældenhederne.

Volbeat gav publikum den bredside af rock'n'metal(lica) som de var kommet efter, så alle var glade, selvom mere bagstræberiske metalhoveder nok ville mene, at det musikalsk set godt kunne blive lidt mere varieret uden at tabe ved det. Til gengæld er det vældig massivt og sammenspillet.

Beskyldninger om "hype" er fulgt i kølvandet på Volbeats succes, og man kan jo gøre op med sig selv, om det er retfærdigt. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at bandets succes er ganske skelsættende for dansk metal. Uanset om man kan lide Volbeat eller ej, så vil dets succes bane vejen for andre bands. Nu bliver musikken i hvert fald spillet på P3.

Titel
MTV Headbangers Ball, feat. Volbeat, Suffocation, Invocator og Gang Green i Store Vega, Kbh. lørdag den 31. marts 2007
Spillested
Dato
31-03-2007
Forfatter
Karakter
5