Hardcore med kant og præcision

New York hc-legenderne Madball begejstrede vor anmelder i torsdags. Opvarmningsbandet var H2O, og bandet spiller en lidt sløset, smadderagtig version af happypunk, men jeg gider faktisk ikke at skrive så meget mere om dem, for de var så kedelige at jeg begyndte at tænke på ting som ”min sofa” og ”jeg-hellere-må-drikke-kaffe,-for-der-er-jo-en-arbejdsdag-i-morgen” osv. Det blev lidt bedre da de stoppede, og hjemlængslen forsvandt som dug for en sceneprojektør da Madball gik på.

Madball er nogle gamle drenge og inkarnationen af New York hardcore, og deres optræden nåede langt ud over den ølkassehøje scene centreret omkring bandets forsanger Freddy Cricien og hans super fede vokal. Da bandet skulle præsenteres, bad han publikum om at give guitaristen Mitts en ekstra hånd, fordi han ikke ellers fik den credit han fortjente. Den skal så hermed gives.

Manden er et kæmpe brød af et geni, der gennem sit rytmespil giver Madball den kant og præcision, som holder det sammen og får meningen med musikken til at være alt andet end mudret – hvad man ellers godt kan finde i denne genres musik.
De kommer igen til oktober, sagde de, så hermed en anbefaling til den koncert.