MMF '17: Esoterisk exit

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/2e/4b/a0/-XTD4816-75-1499760597.jpg
10. Juli 2017    

Absu stod for at lukke hovedscenen på Metal Magics sidste dag. Det gjorde de med en hæsblæsende velspillet og lettere komisk koncert, der aldrig kom helt op at ringe.

Kunstner
Dato
08-07-2017
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
3

Bookingen af det texanske ekstremmetalband Absu var en god booking, hvis ikke et direkte scoop for årets Metal Magic.

Det er ganske vist seks år siden, Absu sidst udgav en plade, og det er heller ikke, fordi de selv i disse år, hvor black metal er i høj kurs, er voldsomt store. Men det er et band med stærke undergrundsmeritter og et musikalsk twist, der gør, at de skiller sig ud fra andre inden for genren.

Læg hertil, at de kun har spillet i Danmark to gange før, og man har et godt bud på et moderne hovednavn, der passer til Metal Magics undergrundsprofil.

Det kan godt være, at de ikke trækker mange publikummer til, og det kan også være, at det annoncerede album ’Apsu’ måske lige skulle udkomme, før der opstår en fornyet bevidsthed om bandets relevans og aktualitet, men ikke desto mindre er det et band, der i deres esoteriske og mysticistiske tilgang til ekstremmetallen trækker de mere dedikerede og indviede til. Lidt ligesom Metal Magic som festival trækker nogle af de mest dedikerede og indviede metalhoveder til.

Mysticisme og mavedunk
Det var tydeligvis også en imødeset koncert, der trak en af de større crowds på festivalen. Der var dog aldrig helt tætpakket foran hovedscenen, hvilket gjorde det så som så med intensiteten, men mindre kan også gøre det.

Til lyden af en speakerstemme (der måske bare var trommeslager og sanger Proscriptor McGovern, der talte fra backstage) blev publikum budt velkommen til Absus selvdefinerede mytologiske okkulte metal. I mere gængse genretermer vil man nok bare kalde deres stil for en thrashet form for black metal, men der trækkes også på mere folkloriske og progressive elementer, som i kombination med tekstuniversets mysticisme og dyrkelse af gamle myter, sagn og legender resulterer i en kantet og stærkt esoterisk form for ekstremmetal.

Det giver selvsagt nogle logistiske udfordringer, når man som Proscriptor McGovern er både trommeslager og forsanger på samme tid, og da Absu indtog scenen, var det ikke med McGovern i dobbeltrollen, men blot som frontmand, mens et livemedlem spillede trommer. En ændring fra tidligere besøg i landet, hvor McGovern har håndteret begge dele. 

Iklædt laset tøj og en rød, kåbeagtig jakke med pelskrave vandrede McGovern frem og tilbage, flankeret af de sortklædte bandkolleger Ezezu (bas og backingvokal) og Vis Crom (guitar), hvis blege mavedunk bugnede ud under den sorte lædervest.

Mindre gennemført
Det er selvsagt mere end i orden og måske endda helt sejt at flashe lidt blegfed mave, når man spiller metal, men der var også noget ufrivilligt komisk ved Absu og McGoverns fremtræden, især når han med raspende vokal jokede ind imellem numrene, som ikke nødvendigvis klædte musikkens komplekse og ekstreme udtryk. Hvor pladerne ofte er drevet frem af en nørdet, hvis ikke helt akademisk tilgang til et grundmateriale bestående af sumerisk og mesopotamisk historie, antikke myter og symbolladet okkultisme, virker Absus liveshow mere (u)frivilligt komisk og mindre gennemført.

Sangene, der (uden at undertegnede er fuldstændigt skråsikker) primært var taget fra ældre album som ’Tara’ og ’The Third Storm of Cythraul’, blev ellers vredet og banket ud af instrumenterne med hårdfør stålsathed, og da McGovern satte sig bag trommesættet i koncertens anden halvdel, var det med hæsblæsende ekvilibrisme og teknik i særklasse. Det er til at forstå, at manden angiveligt engang var i betragtning som trommeslager i selveste Slayer.

Desværre var det også med en til tider skrattende kvalitet fra McGoverns headset-mikrofon samt lettere hæmmet kontakt til publikum. En times musik blev det cirka til, og selvom det var nok så velspillet, og publikum begejstrede kaldte bandet ud til ekstranummer, blev det ikke sådan, at Absu brændte sig ind på nethinden og skrev sig ind i festivalens historie med deres afslutningsshow. Det var deres udtryk trods alt stadig en anelse for esoterisk til.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her