Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Som at drikke afløbsrens

Populær
Updated
Som at drikke afløbsrens
Som at drikke afløbsrens
Som at drikke afløbsrens
Som at drikke afløbsrens
Som at drikke afløbsrens
Som at drikke afløbsrens
Som at drikke afløbsrens
Som at drikke afløbsrens

Converge ætsede Pandæmonium med et aggressivt og effektivt syrebad med den fineste kaotiske hardcore.

Kunstner
Dato
23-06-2016
Koncertarrangør
Fotograf
Peter Troest
Karakter
4

Silende regn indvarslede koncerten med de amerikanske hardcoreveteraner i Converge, som indtog Pandæmonium-scenen, netop som himlen begyndte at åbne sig over Refshaleøen. 

Kvartetten har eksisteret siden 1990 og har igennem årene været med til at sætte nye standarder for, hvor komplekst, syredampende aggressivt og tromlende tungt hardcore kan leveres.

Anført af forsanger Jacob Bannon og guitaristen og producerikonet Kurt Ballou, som begge har været med hele vejen siden starten, blev der lagt fra land med den lynende hurtige knaldperle 'Dark Horse', som med sit afsluttende breakdown rev alt i stumper og stykker.     

Flankeret af de faste støtter gennem de sidste 16 år, bassist Nate Newton og den hysteriske trommetornado Ben Koller, blæste veteranerne derefter veloplagt gennem en sætliste med særlig vægt på de bedste skæringer fra 'You Fail Me', 'Axe to Fall' og 'All We Love We Leave Behind'.

Sammenspil i særklasse
De mange år på landevejen kommer i den grad til udtryk i samspillet, som er i særklasse. Selv om det meste af materialet er kaotisk og komplekst, er der intet mudder at spore i det rå lydbillede, som fremstod særligt smukt på dynamiske skæringer som 'Sadness Comes Home' og 'Glacial Pace', hvor temposkiftene, Kurt Ballous finurlige guitarfigurer og de altødelæggende, tromlende omkvæd nedbrød enhver modstand.

Jacob Bannon skreg som sædvanlig solen sort, så både regn og kuldegysninger rislede frydefuldt koldt ned ad ryggen. Alle kan dog se på lang afstand, at manden er en noget ensidig vokal begavelse. Der var derfor knap så meget gåsehud, når han gav smagsprøver på den småmumlende, halvråbende vokal, han også benytter sig af. Men det betød knap så meget, når han det meste af tiden gav os sit ætsende arrige skrig. Utroligt at manden stadig har stemme tilbage efter så mange år i det register.

En stramt eksekveret koncertoplevelse, som desværre blev skæmmet en lille smule af regnen, som valgte at sætte ind lige til koncertstart. Converge havde dog deres del andel af oplevelsen helt på det tørre.