Besøg fra Fjernøsten

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/6f/a1/d7/24136-12116329865-0eb9d2a41a-c-1390778712-98-1401187528.jpg
27. Januar 2014    

De Japanske stoner-doom'ere fra Church Of Misery gjorde en udmærket figur som opvarmning for Monster Magnet i Lille Vega i den forgangne uge, men det blev for meget af det gode.

Spillested
Dato
20-01-2014
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Henrik Moberg Jessen
Karakter
3

Det hører til sjældenhederne, at et dansk metalpublikum oplever et besøg fra det fjerne Østen. Men mesterlige Monster Magnet havde valgt at medbringe Church Of Misery fra Japan som support på deres Europaturné, der slog vejen forbi Lille Vega mandag i sidste uge. Og for at skære ind til benet, gjorde japanerne det egentlig ganske godt.

Især vokalens rå og sprøde "klang" var det, der umiddelbart faldt i ørene. som showet forløb blev det dog et mindre irritationsmoment, at man ikke forstod et eneste ord af, hvad han sang, og da han tilmed ikke ytrede sig meget (hvis overhovedet) mellem numrene, blev man ikke tvivl, om hvilket sprog det hele foregik på. Noget i hans vellydende artikulationer tydede imidlertid på, at det skulle forestille at være engelsk.

Church Of Miserys lyd kan vel bedst betegnes som gammelt, doom'et Black Sabbath trukket i retning af stonerrock/-metal. Sabbath-inspirationen blev dog undertiden så tydelig, at der forekom guitar-riff, der tangerede plagiater - men hvem kan inden for denne hippe genre efterhånden undsige sig disse kraftige afsmitninger. Bandet dyrker forståeligt nok det tunge og langsomme og afviger sjældent derfra, hvilket medførte, at koncerten desværre kom til at fremstå som et 40 minutter langt nummer. Kun en enkelt sang i slutningen af sættet skilte sig tempomæssigt ud fra de andre og gav et efterhånden hårdt tiltrængt afbræk.

Jeg siger det igen. Bands som Church Of Misery skal passe på ikke at tærske langhalm på en ellers utrolig god "ting", som de har opsnappet hos deres helte. Men hvor heltene har flair for at sætte denne ene "ting" sammen med andre elementer, som forstærker det fede ved "tingen", så er disciplene forblændede af denne "tingens herlighed" og glemmer helt at afvige fra den og derved underbygge den.

Når alt dette er sagt, så skal jeg benægte, at jeg nok står blandt publikum, når de gæster Danmark til foråret som hovednavn. De spiller dejligt sloppy og har generelt en fed stonerrock-attitude.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her