Brutalt bombardement
Populær
Danmarks-debutanterne i Soilent Green tromlede de fremmødte fans på Beta, mens Today Is the Day var det perfekte brainy supportband.
Metalfeinschmeckere vil uden tvivl nikke genkendende til Tennessees Today Is the Day. En række eksperimenterende (og frem for alt onde og brutale) albums i midten af 90'erne gør, at i hvert fald denne signatur vil skrive trioen med stort i rockens annaler, selvom der siden 2002's 'Sadness Will Prevail' har været lige vel langt mellem snapsene.
Frontmand Steve Austin er det eneste konstante medlem af bandet (der en årgang talte halvdelen af Mastodon), men den rytmeduo han havde med sig, lød langt fra som hyrede hænder. Der var i hvert fald ikke en finger at sætte på Today Is the Days opvarmningssæt, som på intimiderende vis vekslede mellem alt fra noise og industrial over grind og død til hardcore og prog.
Curran Reynolds holdt med sit kreative trommespil sammen på det hele; man kedede sig sjældent i de godt 45 ekstremt uforudsigelige minutter. Og med hele otte albums (det niende, 'Pain Is a Warning', er sat til at udkomme senere i år) i bagagen havde Today Is the Day rigeligt med materiale at vælge i mellem.
Midt i al uforudsigeligheden faldt dog især de nyere sange fra 'Axis of Eden' pladask til jorden, og Austin gjorde det klart bedst, når han skreg lungerne ud, frem for når han forsøgte sig med skønsang. Til gengæld fik han hyldet Christiania, "hvor han gerne ville bo" (dét blev desuden understreget af hans tilstand under Soilent Greens sæt).
Under alle omstændigheder en virkelig solid opvarmning fra et band, der lige så godt kunne have stået øverst på plakaten.
(Karakter: 4)
Massivt og energisk
At Soilent Green aldrig har spillet i Danmark kan undre en smule. Især taget i betragtning af, at dette hårdtslående sydstatsband har omkring 20 år på bagen og efterhånden har udgivet fem plader. Well, egentlig giver det alligevel meget god mening, for guitarist Brian Patton har også sin tjans som guitarist i Eyehategod at se til.
Men koncerten på Beta var altså på én gang en Danmarksdebut og en unik mulighed for at opleve Soilent Greens særegne miks af grind, død og blues (!), og lad det være sagt med det samme, at disse fire New Orleans-rødderne fik startet noget af en fest blandt de desværre kun omtrent 50 fremmødte (der var både Sick of It All på The Rock og sludge i Ungdomshuset samme aften).
Moshpittens midtpunkt var en skaldet, pumpet herre, der havde et varmt forhold til scenemonitoren, som blev væltet og løftet ikke så få gange i løbet af koncerten, men bandet tog det fint. Især den indpiskende forsanger Ben Falgoust tog godt imod gutten, der på et tidspunkt fik forvildet sig op på scenen, og generelt var det en fornøjelse at følge, hvor entusiastisk Soilent Green smadrede igennem på trods af fremmødet.
Det kompakte timelange sæt bød på et brutalt bombardement af sange fra samtlige gruppens fem plader – med 1998's 'Sewn Mouth Secrets' som omdrejningspunkt – og Falgoust undskyldte sit bands langsomme albumoutput med, at "der jo også skulle ryges lidt en gang imellem".
Men i modsætning til Eyehategods optræden på Loppen for præcis et år siden, så havde Soilent Greens eventuelle hashindtag ingen indflydelse på koncertens momentum, og at man skulle være vidne til en så massiv og energisk optræden på et kun halvfyldt spillested, ja, dét kom noget af en overraskelse. En dejlig positiv én.
Og, nårh ja, så kunne man jo lige krydse to af de bands af, som man ikke nåede at få set på årets Roadburn-festival…