Behersket onsdagsstemning

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/d0/57/de/P1050579-40-1415914774.jpg
13. November 2014    

Musikalsk fik man serveret en god omgang død som forventet, men det lagde en dæmper på oplevelsen, at stemningen i salen med de få fremmødte var noget så træt, da finske Convulse og danske Detest og Undergang besøgte Stengade.

Kunstner
Titel
+ Detest + Undergang
Spillested
Dato
12-11-2014
Koncertarrangør
Fotograf
C.V
Karakter
3

Ved andre af Killtown Bookings arrangementer har det nogle gange overrasket, hvor stærkt fremmødet har været til diverse afarter af obskur undergrund. Men denne onsdag på Stengade blev desværre en undtagelse, og arrangementet blev i stedet forbeholdt de få knap og nap 40 mennesker, der slog vejen forbi Nørrebro-spillestedet. Nuvel, der var samtidig relevante koncerter andre steder i byen med Saxon i Bioen eller The Datsuns på KB18.

Plakaten havde en opbygning, så man ville have troet, Detest ville lægge ud, men det var i stedet Undergang, som tog tjansen som åbnere. Undergang er voldsomt nedstemt dødsmetal med en grum vokal, som kom den fra en sur og boblende og rådnende kloak. Intet nyt under solen fra trioen, udover altså det nye nummer, der vist hed noget i retning af 'Kogt i blod'.

Trommespillet fascinerede, fordi det ikke har fokus på at nå mest muligt, men nærmest blev et rocket fundament, dog med mange finurlige valg, der bestemt ikke hører til en klassisk "rock 1". En god rygrad til guitarens blanding af mere doomy tendenser og noget lidt mere uptempo. Bassen fulgte fortrinsvis guitaren, men fordi den ikke var distorted til helvede og tilbage, så var det primært fra bassen, man fandt vej til sangenes snert af "melodi", for der gemmer sig mere end smadret lyd i bandet.

Mellem numrene virkede bandet lidt søvnigt, men det var nu ikke, fordi bandet og frontmand David Torturdød var så meget anderledes end vanligt, det skyldtes mere onsdagsstemningen blandt alt for få publikummer i salen. Der var alligevel en positiv, men behersket feedback på Undergangs show.

Gammel dansk

Næste levende billede på denne dødsaften var danske Detest, som i de senere år er begyndt at røre på sig efter næsten 20 års inaktivitet. I 90'erne var de blandt de første pladeudgivende danske dødsmetalbands og udgav den udmærkede 'Dorval' i 1994 og spillede blandt andet på Roskilde Festival.

Detest anno 2014 har frontmand Peter Bjørneg og guitarist John Petersen med fra de gamle dage, men har fundet nye medlemmer til resten af pladserne. Der blev lagt ud med 'Process of Doom', og det virkede lidt, som om bandet lige skulle i gang. Vokalen virkede usikker og ramte ikke grumt nok i growlet, og lyden var ikke på plads. Åbenbart heller ikke på scenen, for der blev i hvert fald straks bedt om mere indhold i scenens monitors.

Og det hjalp. Vokalen blev til en fed oldschoolvokal, heldigvis med Peter Bjørnegs eget twist, så det ikke lød som 1.000 andre growleres strubebånd. Den nye guitarist Andreas Villumsen (også i Fjorsvartnir) spillede nogle glimrende leads, og så kom der mere og mere gang i trommeslageren, der bare blev bedre og bedre i sættet. Solidt, energisk og ikke mindst medrivende trommespil.

Mellem numrene virkede bandet som et nystartet eller uerfarent band. Det er dog helt forståeligt, at der ikke er meget mening med at råbe "Hva' så, Steeeeengade!?", når der er så få folk, og man måske kender de fleste personligt. Det blev i stedet til småsnak og ligegyldigheder, men musikken var der styr på. 'Deathbreed' fungerede fremragende, ligeså gjorde 'Inhaled Through the Body' med den fine, stille start, og så var 'Bound' blevet ændret og mere livlig og hed nu 'Rebound'.

Tiden var skredet lidt ved lydprøven, og der blev beordret slut efter 'Gathering of Darkness', men med lidt flirt, eller hvad det nu var, guitarist John Petersen lykkedes med overfor stedets kvindelige afvikler, blev det lige til et nummer mere.

Effektiv trio

Det betød, at Convulse kom til at gå ret sent på. Først efter halv tolv, hvilket for de fleste er lidt sent på en gemen onsdag, hvis arbejde eller studie kalder næste morgen. Der blev således færre deltagere til hovednavnets show end under Detest. Synd, for Convulse havde allerede under Killtown Death Fest i 2013 vist, at her var virkelig noget at komme efter.

Og det havde ikke ændret sig, selvom bandet nu rejste som en trio, og således var en guitarist færre end under det nævnte fornemme show sidst i København. Det gav til gengæld rigtigt god plads til de tre resterende instrumenter, og det stod meget klart, at de tre herrer ikke var blevet mindre musikalsk kompetente siden sidst. Hold da op, et godt sammenspillet band. Selvom det primært var oldschool finsk dødsmetal a la creme, så var det nærmest groovy alene på grund af det stærke trommespil og bassistens ditto med den dybe bund.

Der bliver ikke gjort så meget væsen af sig rent showmansmæssigt, men så alligevel: Rami Jämsä virker så passioneret indlevende i musikken, at det i sig selv er et show at se den teknisk dygtige guitarist spille, headbange og growle sig gennem sangene.

Interessant var det, at bandet fandt vej til materiale fra 'Reflections', som skiller sig lidt ud med en noget mere rocket og melodisk lyd i forhold til de mere klassiske dødsmetal-numre. 'The Rite of Sunshine' var sættets store overraskelse. Fedt for en person som undertegnede, da det faktisk var introduktionen til Convulse i sin tid, men som nummer stak det måske lige en tand for meget ud fra resten af sættet. Specielt med kun én guitar gav de melodiske leads et noget anderledes udtryk, også selvom vokalen blev holdt i Rami Jämsäs growlende stil og ikke den mere råbende vokal fra pladen. Det tog lidt pusten ud af dødsmetal-tyngden, selvom det faktisk var et interessant sangvalg, der blev udført udmærket.

I 'God is Delusion' var det fantastisk at høre bandets spille sammen over det, ligeledes melodiske, afsluttende intermezzo, hvor fraværet af en ekstra guitar virkelig gav plads til lækkert spil på bassen, som havde en noget nær perfekt lyd denne aften.

De tre bands spillede alle godt denne aften, men i forhold til at komme helt i ekstase over koncerterne, så manglede der en del fra publikums side. Stemningen var god, men også tilbageholdende. Aktivt lyttende måske, men ikke bidragende til den symbiose, der gerne skal opstå mellem band og publikum.

Se Convulse fra Stengade og det nævnte nummer, som stak måske lidt for meget ud fra sættes andre sange:



Og her er et klip med Detest:



Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her