Copenhell '17: Suveræn dansk verdensthrash Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/39/c2/8d/-XTJ3451-63-1498499321.jpg
24. Juni 2017    

For første gang i Copenhells historie bød festivalen på et ekslusivt indslag i selskab med Invocator, der skrev sig ind i historien med en sublim koncert.

Kunstner
Dato
22-06-2017
Genre
Trackliste
1. Dying to Live
2. Doomed to Be
3. Astray / From My Skull it Rains
4. Excursion Demise
5. Shattered Self
6. Breed of Sin
7. Alterations / Dessert Sands
8. King in a World of fools
9. The Afterbirth
10. Through the Felsh to the Soul
Ekstra:
11. Throught the Nether to the Sun
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
5

Tilgængeligheden og pengekassen afgør programmet. Kig på sommerens festivalplakater, og de samme navne går igen. De største navne spiller, hvor de største penge er. Med sidste års vokseværk og sublime hovednavne er Copenhell rykket godt op i den europæiske liga. Men det, der især kan gøre en festival attraktiv, er evnen til at præsentere det sjældent sete – det eksklusive.

Efter otte års eksistens kunne Copenhell endelig byde på indhold, ingen andre festivaler har. Den slags oplevelser, Sweden Rock Festival forbilledligt lykkes med næsten hvert år. Sidste år var det gendannelsen af The Hellacopters, som den svenske festival smed på som trumfkort. Det tog såmænd også syv år for festivalens programchef at få lokket Nicke Andersson til kickstarte The Hellacopters på ny. Fordi Andersson pludselig havde brug for pengene, har rockikonet ærligt udtalt.

Muligheden for det eksklusive på Copenhell må nødvendigvis begrænse sig til at være af national karakter. Oplagt med Mercyful Fate som det seriøse scoop. Men det er at forlange det umulige af Copenhell, da King Diamond kategorisk ikke vil være med til det. I stedet har Copenhells programchef Jeppe Nissen udset sig det noget nær næstbedste. Efter fire år siden Jeppe Nissens første henvendelse var drømmen en realitet torsdag aften.

Danmarks thrashkonger i Invocator var tilbage. Klar til at genoplive fortidens bedrifter, hvor de fra sidst i 80’erne til ind i starten på årtusindskiftet bød på fire af de bedste metalplader i dansk musikhistorie. Først som dødsmetal, siden som thrash metal. Og siden opløsningen slog ophavsmand Jacob Hansen for alvor sit navn fast som superproducer. Det er ikke tilfældigt, han kaldes Volbeats femte medlem.

Hansen har produceret Volbeats verdenseksport siden begyndelsen og ved siden af produceret alt muligt andet fedt. Økonomisk vil det altid bedre kunne svare sig for Jacob Hansen at forblive i studiet og producere musik frem for at krybe ud af det og selv spille.

Invocators genkomst var viljen til at ville det igen og intet andet. Han har gjort det før, Hansen. Senest med en håndfuld koncerter i 2010. Denne gang var det med et Invocator i ny konstellation. Det kræver nosser at løfte arven i Invocator. Størrelsen fejler åbenlyst intet hos medlemmerne i denne version. Bandets mangeårige guitarist Perle Hansen var igen med i folden. Helt ny på bassen var Raunchys Jesper Kvist, mens Jacob Gundel fra Black Book Lodge og som også spillede med på Invocators seneste plade 'Through the Flesh to the Soul' igen sad bag trommerne.

Fire forførende thrash-fissekarle
Det var indiskutabelt fire erfarne og knalddygtige musikere, der indtog Pandæmonium fredag midt på aftenen. Uden den mindste antydning af nervøsitet slentrede de fire musikere nonchalant ind på scenen iført nydelige åbne skjorter, skinny jeans med huller og stramme undertrøjer, der viste de muskuløse arme frem. Invocator lignende langtfra et typisk metalband, men snarere fire forførende thrash-fissekarle med en urokkelig aura af selvtillid.

Det kunne på ingen måde høres eller ses, at det var denne version af Invocators første koncert. Og til at sørge for succesen havde de klogt medbragt en af landets bedste lydmænd. Hvor så mange koncerter igennem årene på Copenhell har været en fiasko på grund af elendige lydmænd, så har lydmand Morten Birk før prøvet kræfter med scenen og kan grundlæggende sin metier.

Lyden var decideret fremragende, og det er sgu så afgørende for oplevelsen. En uskarp film i biografen falder også til jorden.

Invocators knivskarpe lyd fik i den grad bandets force frem – deres riffing!

’Dying to Live’ lagde hårdt ud, og ’Doomed to Be’ fra formidable ’Weave the Apocalypse’ fulgte tungt – seriøst tungt! –  efter. Jacob Hansen havde i sin tid knap passeret de 20, da pladen blev indspillet, men det var sgu ikke til at høre på hans stemme hos den nu 46-årige sanger, at der i mellemtiden var gået et kvart århundrede.

Flere trykspark fra pladen satte også hårdt ind i form af både brudstykker eller hele versioner af ’From My Skull It Rains’, ’Desert Sands’, ’Breed of Sin’ og ikke mindst pladens åbningsnummer ’Through the Nether to the Sun’, der lukkede koncerten.

Men før vi kom dertil, kom vi også overraskende forbi debutpladen i selskab med titelnummeret ’Excusion Demise’. Nuvel, Jacob Hansen skreg sig ikke bidsk igennem sangen som i originalversionen, men den noget pænere vokal gjorde nu ikke, at nummeret mistede sin gnist eller vildskab. Tempoet var tight, det var voldsomt leveret, og Perle Hansen flåede strengene fra hinanden under soloen, så tonerne ramte lige i publikums fjæs som granatsplinter.

Mod vejs ende kom ’Through the Flesh to the Soul’ også som en hammer i skallen som et sidste overgreb på sanserne, før førnævnte ’Through the Nether to the Sun’ kom som seancens eneste ekstranummer og cementerede Invocators overlegne indsats efter en times koncert. Sådan skulle det gøres. Publikum kvitterede ved at klappe gruppen ned fra scenen, og hverken gæster eller band virkede i tvivl om, at den eksklusive oplevelse indfriede alle forventningerne. Uden tvivl en succes, der skrev sig ind i Copenhells historiebog.

Skulle man føle sig uheldig over at have misset Invocator, er der en chance tilbage. Gruppen giver endnu en koncert i hjembyen på festivalen Made in Esbjerg i midten af august.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her