Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Copenhell '17: Stærk musik, livløs fremførelse

Populær
Updated
Copenhell '17: Stærk musik, livløs fremførelse
Copenhell '17: Stærk musik, livløs fremførelse
Copenhell '17: Stærk musik, livløs fremførelse
Copenhell '17: Stærk musik, livløs fremførelse
Copenhell '17: Stærk musik, livløs fremførelse
Copenhell '17: Stærk musik, livløs fremførelse
Copenhell '17: Stærk musik, livløs fremførelse
Copenhell '17: Stærk musik, livløs fremførelse

The Interbeing vækkede det søvnige Copenhell-publikum, selvom de selv virkede lidt trætte.

Dato
23-06-2017
Koncertarrangør
Fotograf
Lykke Nielsen
Karakter
4

Fredag formidag, samme dag som den danske kvintet officielt udgav deres anden plade ('Among The Amorphous’), var de blevet sat til at åbne Hades. The Interbeing var blevet hentet ind i stedet for Nothing More, der valgte at aflyse flere koncerter for at fokusere på deres kommende album. Held i uheld, for de danske drenge spillede en ret god koncert med få ankepunkter.

Til trods for det tidlige tidspunkt (13:15) var en større mængde publikummer allerede mødt frem. Som koncerten forløb, kom endnu flere til. Med god grund. Bandets tordnende industriel-inspirerade metal var musikalske lussinger, der fik publikum til for alvor at vågne op. ‘Deceptive Signal’, fra netop ‘Among the Amorphous’, åbnede koncerten, der bød på et solidt mix af ældre såvel som nyt materiale. Til trods for seks års forskel mellem numrene fungerede de godt sammen live. ‘Sins of the Mechanical’, ‘Pulse Within the Paradox’ og den ekstremt velfungerende og energiske ‘Spiral Into Existance’ blev leveret tydeligt og klart. Både ren vokal og Dara Toibins rå vokal og diverse synths fremstod klart i lydbilledet. Professionelt og engageret.

Hvad der til gengæld ikke var specielt engageret, var kvintettens performance på scenen. Lige så meget liv og intensitet, der er i musikken, lige så lidt liv var der blandt medlemmerne på scenen. Som lyrik-formidler og ankerpunkt for bandet var især Toibins mekaniske og stive optræden en skærende kontrast til musikken. Få andre mennesker end Jens Kidman (Meshuggah) kan slippe af sted med at stille sig og nikke med hovedet fra tid til anden. Der skal mere til. Især når man har et godt tag i publikum, som The Interbeing havde. Kristoffer Egefelt bag trommerne var bandets mest livlige medlem, hvilket i sig selv siger noget om niveauet.

Til trods for at bandet virkede lidt søvnige, åbnede kvintetten på sikker vis Hades denne regnfulde fredag. Da tonerne fra ‘Rhesus Artificial’ forstummede, var mængden foran scenen vokset, og publikum virkede parate til endnu en dag med masser af god musik. Men det var lidt skuffende, at vi ikke fik mere fra The Interbeing. Havde det været muligt, kunne bandet sagtens have spillet 10-15 minutters længere koncert. De har materialet til det.