Copenhell 2013: Vellykket fredagsåbning
Rigtig mange så et veloplagt By the Patient åbne fredagen på Copenhell, men flere kunne have været med, havde det ikke været for kø til at få armbånd på samt tjek for drikkevarer m.m. ved indgangen.
Forskellige logistiske udfordringer gjorde, at den Devilution-anmelder, der oprindeligt havde By the Patien-tjansen, akkurat ikke kunne nå showet. Så i stedet blev det nærværende skribent, som faktisk var ved portene i tide. Men pga. de mange glade festivalgængere, som ville ind på pladsen samtidig, havde vagterne travlt med tjek for ”ulovligheder” som medbragte drikkevarer og det, der er værre. Første nummer måtte derfor nydes på afstand i en kø af glade mennesker.
Men endelig stod man der – nærmest ansigt til ansigt med By the Patient, som havde fået æren af at åbne fredagens program på Pandæmonium-scenen. Som sædvanlig med guitarist Simon til venstre på scenen, set fra publikum, guitarist Theis ude til den anden side og indimellem bassist Troels og trommeslager Adam. Og lidt over det hele på scenen bandets frontmand Tan, der som så ofte før spillede i bar mave.
Bandet havde en glimrende lyd, hvis man ikke lige tog en af pladserne i yderkanten helt oppe foran, for her var bastrykket let ødelæggende. Andre steder var det dog heldigvis højt og godt. By the Patient er virkelig vokset som band det seneste år. Det skyldes i høj grad udgivelsen af ’Premonitions’ og ep'en ’Afterbirth’, hvis sange gør sig rigtigt godt live. Men det mærkes også, at bandet har været meget på landevejen og har lært, hvordan en crowd skal tackles.
Tidligt hit
Med kun 30 minutters spilletid kom ”hittet”, ’Where Time Collapsed’ forholdsvist tidligt i sættet, hvilket var et klogt træk, for kender man ikke bandet, så burde dette tunge, catchy nummer få gang i headbangingen hos ellers den største skeptiker over for bandets stemningsmættede dødsmetal. En stil, som desuden har visse træk fra såvel black metal som den mest beskidte rock.
Tan benyttede sig af hele scenens bredde og var helt ude på fløjen af scenen foran de lodrette bannere, inden han valgte at smutte helt ned til hegnet ved fotograven og stille sig op med mikrofonen i fjæset på de fans, som havde stillet sig længst frem. Sammen med en god vokalpræstation må hans sceneperfomance fremhæves som en vigtig grund til, at en ellers kun sjældent udadvendt genre endte med at tage kegler hos flere end de personer, som i forvejen havde glædet sig til at se By the Patient.
Kun outro’en virkede lidt sær, som om det ikke helt var planlagt, hvad der skulle ske her – resten sad lige i skabet, og man forstår godt, hvorfor bandet trods nylig Danmarks-tur med Aphyxion og Electric Hellride igen skal rundt herhjemme til efteråret, når de er en del af Headbanger’s Ball-turen med Solbrud og Helhorse.