Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Copenhell 2014: Godkendt vagtskifte

Populær
Updated
Copenhell 2014: Godkendt vagtskifte
Copenhell 2014: Godkendt vagtskifte
Copenhell 2014: Godkendt vagtskifte
Copenhell 2014: Godkendt vagtskifte
Copenhell 2014: Godkendt vagtskifte
Copenhell 2014: Godkendt vagtskifte
Copenhell 2014: Godkendt vagtskifte
Copenhell 2014: Godkendt vagtskifte

At løfte arven fra Angela Gossow på en scene er ikke nogen nem opgave. Alissa White-Gluz gjorde det dog ganske godt, og resten af Arch Enemy bakkede flot op.

Kunstner
Dato
11-06-2014
Trackliste
1. Yesterday Is Dead and Gone
2. War Eternal
3. Ravenous
4. My Apocalypse
5. As the Pages Burn
6. Dead Eyes See No Future
7. We Will Rise
8. Nemesis
9. Fields of Desolation
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Arch Enemy starter ud med 'Yesterday Is Dead And Gone' og får dermed sparket festen godt i gang med en sang, som alle kan synge med på. Det hjælper også på publikums velkomst til den nye forsanger, Alissa White-Gluz. Hun brøler så godt, hun kan og udmærker sig med at være vældig pyntet med blåt hår og spøjs beklædning. Arch Enemy er ude på en turné, hvor det handler om mere end én ting. De skal promovere deres nye album, 'War Eternal', samt introducere en ny forsanger. De har prøvet begge ting før, men sjældent er en mere ikonisk frontkvinde i metal blevet forsøgt erstattet.

Som udgangspunkt gør hele bandet det udmærket. Amotts guitarspil er denne dag på Copenhell som altid i verdensklasse. Den melankolske guitar nærmest græder og brænder sig ind i øregangene på dem, der godt kan lide Amotts melodiske dødsmetal. Efter at hans bror forlod bandet, har han i stedet fået Nick Cordle som makker på guitar, og det fungerer virkelig godt. Begge er de yderst talentfulde guitarister, og de sætter ikke en finger forkert under hele koncerten.

Det gør den nye forsanger heller ikke. Dette er denne anmelders første koncert med Alissa White-Gluz i front, og jeg synes ikke helt, hun har samme pondus i stemmen som Angela Gossow. Hun falder dog ikke igennem og kan sagtens få spyttet klassikere som 'Ravenous' og nyere sange som 'As The Pages Burn' fra den nye plade ud med lige dele intensitet og vilje. 

For selvom der er skiftet ud på den mest sårbare plads af alle i et orkester, så går folk stadig amok til 'We Will Rise' og 'Nemesis', som koncerten skrider frem og nærmer sig afslutningen. Det sjove er, at publikum faktisk synger lige så meget med på guitarsoloerne, som på teksterne. Det cementerer det faktum, at i Arch Enemy er det ikke kun vokalen, der bærer musikken. Det er i mindst lige så høj grad guitarerne, og derfor skal det nok lykkes dem at få mejslet Alissa White-Gluz ordentligt på plads i Arch Enemys historie. For at dømme ud fra bandets spilleglæde denne sene eftermiddag på Copenhell så er de langt fra færdige.

Deres fans er heller ikke færdige med Arch Enemy. Der blev bakket op, og bandet og den nye forsanger leverede en udmærket indsats, som de uden tvivl kan bygge på. Det var 45 gode minutter. Efterfølgende er det kommet frem, at den nye forsanger kort forinden havde brækket et ribben, men det kunne man ikke mærke på Copenhell. Så et ekstra anerkendende nik i hendes retning for at gennemføre trods smerter. Vi kan kun gisne om, hvor ondt det må gøre at skulle aktivere mellemgulvet for at growle i 45 minutter med et brækket ribben, lige der, hvor musklerne trækker sig sammen for at levere de dybe brøl. Av!