Copenhell 2015: Frisk svensk tyskermetal
Populær
Hammerfall stod for den klassiske metal på årets Copenhell, og de slap umådelig godt fra at repræsentere genren.
Da Hammerfall i 2014 smed seneste udgivelse på gaden, fik den en ganske lunken anmeldelse af denne skribent, fordi den i grusom grad blev kørt af på rutinen. Samme rutine blev også taget i brug lørdag eftermiddag på Helviti, hvor der efterhånden er blevet god tradition for klassisk heavy metal. Til rutinen hørte dog også en god portion spilleglæde og entusiasme, som hævede selv de lidt mere ligegyldige sange op på et højere niveau.
Svenskerne har alle dage haft sans for gimmicks, som for eksempel en vindebro og masser af ild, men denne lørdag var der sparet på udenoms-finterne og barberet så meget ind til benet, som man nu kan på en kæmpescene, når man nu spiller power metal og har brug for et storladent bagtæppe. Det klædte Hammerfall, fordi det dermed drejede sig om om at være tilstede og gribe folks opmærksomhed med musikken og personlighed, frem for med gimmicks.
Joachim Cans i front med mikrofonen virkede umådeligt veloplagt og velsyngende, og udover de forventede positurer var han i forrygende humør og frisk med de platte jokes, der altid virker foran store, lettilrislede forsamlinger. Ligesom resten af forsamlingen af flot langhårede svenskere på scenen sørgede for både de forventelige synkronheadbanginger og masser af løbeture på trapper og broer omkring trommesættet, men også havde overskud til både at komme langt ud over kanten og gøre det med stor spillelyst. For Hammerfall spiller godt, og når de virkelig gider, som lørdag på Copenhell, er det et af genrens førende livebands.