Cowboy er det nye sort Populær

http://www.devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/8d/2d/f3/-XSF8075-44-1482412287.jpg
21. December 2016    

Lyden var god, samspillet i bandet fejlede intet, og Høst er blevet en sand entertainer. Taake er ikke længere kun et obskurt black metal-projekt, men snarere en frembrusende vrededemonstration.

Kunstner
Dato
17-12-2016
Koncertarrangør
Forfatter
Karakter
5

Sidste gang undertegnede så Taake, var på Copenhell i '14 på festivalens mindste scene, Pandæmonium. Det var uden tvivl en af de bedste koncerter, der har været på Refshaleøens beton. Atmosfæren, som den lille scene og bandets kutteklædninger skabte, var uden lige. Det var en meget intens oplevelse i black metallens sandeste tegn.

Det er derfor ingen hemmelighed, at bandet nok var det navn, der for mit vedkommende var mest spændende på Black Christmas. Koncerten var på utrolig mange punkter det stik modsatte af Copenhell, særligt på et visuelt og atmosfærisk plan.

Da Høst og co. gik på scenen, var alle iført mørke cowboybukser, lyse cowboyveste og løstklippede sorte t-shirts, og heldigvis også corpse paint. Det så ud som om, By the Patient havde taget en afløsertjans. Efterfølgende blev tankerne ledt hen på – ja, undskyld – rednecks og hillbillies. Måske det ikke er så sært igen, når man har i bagtankerne, at Taake var på USA-turné i sommers.

Lysshowet passede også, ligesom den gjorde på Copenhell, til bandets outfits. I Norrköping blev størstedelen af koncerten udført i et gulligt baglys med hvide spots, der passede glimrende til det resterende visuelle udtryk.

Det rene black metalliske mørke ondskab og den afdæmpede vrede, der tidligere karakteriserede Taake, er helt væk. Livebandet og særligt projektets bagmand, Høst, er blevet voksne og modne. Den passive aggressivitet er nu blevet til en udadvendt vrede, som Høst særligt udtrykte gennem sin mimik og kropssprog. Han var helt fremme i skoene, lige i publikums ansigt. Høst har smidt sit gamle, tilbageholdne og ranglede jeg væk, og fået sig en ny persona, der er selvsikker, fysisk veltrænet, og bruger sin surhed som en force. Mikrofonstativet blev med jævne mellemrum brugt som en kampvåben, han til tider var ved at smadre publikum med.

I modsætning til 1349 havde Taake komplet styr på deres lyd. Akustikken var fremragende, særligt på vokalen, og lydbilledet var som på plade, bare mere frisk. Ingen detaljer blev gemt i et hvirvl af guitardistortion, basdistonans eller dominerende dobbeltpedaler. Det hele spillede til perfektion, og samtlige instrumentelle stykker blev leveret med præcision.

Alle bandmedlemmer havde god publikumskontakt, og var meget inddragende i showet. Sammenlagt med Høsts entertainerkundskaber er det ingen overraskelse, at koncerten var en af de absolut mest velbesøgte på hele festivalen. Mellem mange numre lød der publikumskor med ”Taake, Taake, Taake!”, der gav genlyd i hele salen. Alle var imponerede og begejstrede, og da bandet lavede en hyldest til svenske Shining, de lige har turneret Europa med, var alle de sande black metallere blandt gæsterne i ekstase.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her