Dæmonernes triumf
Populær
Immortal satte alt og alle på plads og spillede lørdagens bedste koncert.
Det er et sjældent syn at opleve norske Immortal spille på dansk grund. Sidste koncert var på Roskilde Festivals Arena-scene en sen aften tilbage i 2003. Så når chancen endelig byder sig for at opleve kongerne af black metal, burde det være obligatorisk for alle metalfans at troppe op. Dem der ikke troppede op denne tidlige lørdag aften bør virkelig ærgre sig gule og blå. For koncerten var vel nok en af de bedste på festivalen i dens treårige eksistens.
Magtdemonstration
Fra start til slut triumferede Immortal fuldstændigt med en musikalsk magtdemonstration. De tre dæmoner fra vinterlandskabet Blashyrkh forbandede solens skarpe stråler og spillede så aggressivt, at det føltes som om jorden skælvede. Trioen var naturligvis sminket med corpsepaint og iført sorte kampstøvler og nitter. De var bestemt klar til kamp. Bag sig havde de en væg af Marshall-forstærkere, og scenen var under det meste af koncerten indhyllet i tyk røg. Perfekt baggrund, der skam også viste at black metal sagtens kan opleves og fungere i dagslys.
Næsten ingen andre black metal bands overgår trioen fra Bergen når Abbath, Apollyon og Horgh først hiver de legendariske numre op af den sorte pose. Med undtagelse af ’Blizzard Beasts’ kom Immortal rundt i hele karrieren. Horghs modbydeligt hurtige trommer blæste alt omkuld under suveræne ’Battles in the North’, mens kultnummeret ’The Call of the Wintermoon’ tog publikum med storm og sendte én tilbage til black metallens spæde begyndelse.
Finger i fjæset på kritikerne
Nogen vil indvende at Immortal ikke har været det samme, siden guitaristen Demonaz ufrivilligt måtte indstille guitarkarrieren for knap 15 år siden. Til det kan man kun sige at ’Triumph’, ’All Shall Fall’ og ’Withstand the Fall of Time’ er en finger i fjæset på kritikerne. De numre var simpelthen ved at vælte hele festivalen, imens en hel flok mennesker smadrede sig selv halvt ihjel i moshpitten.
Immortal spillede så overlegent brutalt og tight, at intet kunne sende dem ud af kurs. Abbath høvlede løs på sin sorte guitar, og hans karakteristiske hæse growl dominerede hele scenepladsen. Dog var der bøvl med hans guitar under ’One by One’, så de måtte starte nummeret forfra. Ellers fungerede det tekniske ganske glimrende, lyden var tilpas høj og instrumenterne bragede tydeligt ud af højtalerne.
Smil bag sminken
Egentlig har Immortal aldrig haft det bedste ry for deres livepræstationer, så det var langt bedre end man turde håbe på. Det kom vist også selv bag på Immortal, hvor godt det rent faktisk udviklede sig til at være. Så godt at Abbath, bag sin dæmoniske ligsminke, flere gange ikke kunne undgå at smile over til Horgh og Apollyon. Et sjældent syn på scenen i den her genre, og tidligere på dagen kunne man endda opleve en meget munter Abbath stå og hygge sig til Saxon.
Legendarisk nummer
Der var ingen fejlskud på aftenens sætliste som strakte sig over 70 minutter, og dog blev alt det tunge skyts alligevel ikke fyret af. Man kunne sagtens have klaret endnu mere, med numre som ’Unsilent Storms in the North Abyss’, ’Mountains of Might’ eller ’Blashyrkh (Mighty Ravendark)’, hvor sidstnævnte noget overraskende var udeladt. Men det viser bare at vi her har med et band at gøre, som har skrevet så meget suveræn musik, at de skulle have fortsat i timevis, hvis vi skulle have haft det hele med.
Koncertens absolutte højdepunkt kom til sidst med et nummer som de ikke spillede i sin tid på Roskilde Festival, nemlig ’The Sun No Longer Rises’ fra klassikeren 'Pure Holocaust'. Faktisk skal vi helt tilbage i midten af 1990'erne, for sidst at have oplevet dem spille nummeret på dansk muld. Og hvis nogen er tvivl er det et af de mest legendariske numre som er skrevet i den sorte genres historie. Og for satan hvor var det da stort at opleve Abbath skrige ”I believe in desecration!”, hvorefter musikken igen brød ud i hidsig galskab. Fantastisk øjeblik. Fantastisk koncert. En af dem der vil blive husket i lang tid.
Til gengæld må vi så håbe, at der ikke skal gå 9 år før dæmonerne kravler ned fra bjerget og igen gæster Danmark. Det er livet for kort til!