Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Kontrolleret galskab

Updated
Kontrolleret galskab
Kontrolleret galskab
Kontrolleret galskab
Kontrolleret galskab
Kontrolleret galskab

I forhold til sidst Mars Volta gæstede Vega var kun det halve antal var mødt frem. Dengang væltede galskabsrockerne stedet.

Spillested
Dato
02-12-2009
Distributør
Trackliste
1. Son et Lumiere/Inertiatic ESP
2. Cotopaxi
3. L’Via l’viaquez
4. Goliath
5. Eriatarka
6. Since We’ve Been Wrong
7. Cicatriz ESP
8. Halo of Nembutals
9. Miranda That Ghost Just Isn't Holy Anymore
10. Teflon
11. Viscera Eyes
12. The Widow
13. Roulette Dares (The Haunt of)
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
2

Måske fordi Texas-bandet tidligere på året udsendte den anderledes afdæmpede plade ’Octahedron’, hvor de halsbrækkende temposkift og sindssyge passager var nedtonet til fordel for mere afdæmpede, lige ud ad landevejen-kompositioner.

Om det var af samme årsag, at den unge trommevirtuos Thomas Pridgen (som bar en stor del af æren for den balstyriske stemning på sidste års ’The Bedlam in Goliath’) ikke var fløjet med til Europa i denne omgang, kan man kun gisne om.

Heldigvis gjorde afløseren Dave Elitch præcis, hvad han skulle; han spillede stort set lige så rablende som Pridgen, og om ikke andet, blev det blot endnu klarere, at bandets omdrejningspunkt er og bliver guitarist Omar Rodríguez-López og forsanger Cedric Bixler-Zavala.

Overkontrolleret kaos

Mars Volta er kontrolleret kaos, det er over the top, det er ekstremt, og det er for meget for mange. På plade – fraset den seneste – fornemmer man slet og ret, at det netop er deres mission at overdrive, at spæne ud mod kanten af et bjerg og kaste sig ud i luften.

I aftes føltes kaosset og vildskaben dog så hæmmet, at man faktisk kedede sig en del i løbet af de to timer. Det virkede nemlig som om, sekstetten har været nødt til at sammensætte en fast sætliste efter det hurtige trommeslagerskift, som de fulgte den lidt for stringent.

Efter det åbnende kvælertag bestående af ’Inertiatic ESP’, nye ’Cotopaxi’, salsa-superbe ’L'Via l'Viaquez’ og Black Sabbath’ske ’Goliath’ var det ellers svært at forestille sig, at Omar, Cedric og kompagni nogensinde ville slippe igen.

Men herlighederne punkterede midtvejs, og især en 20 minutter lang version af ’Cicatriz ESP’ føltes mere som en ørkenvandring end en musikalsk velsignelse, så da d’herrer efter en times tomgang atter samlede takterne op og rundede af med ’Roulette Dares (The Haunt of)’, var det en ringe trøst.