De spillede sgu den med Slayer Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/93/fa/50/-DSF2674-80-1491914964.jpg
09. April 2017    

Efter en times overbevisende dødsmetal lukkede veteranerne i Vader på brutal vis årets Royal Metal Fest med Slayers 'Raining Blood'.

Kunstner
Spillested
Dato
08-04-2017
Trackliste
1. Tempest
2. Triumph of Death
3. Angels of Steel
4. Silent Empire
5. Prayer to the God of War
6. Dark Age
7. Vicious Circle
8. Sothis
9. Vision and the Voice
10. The Crucified Ones
11. Carnal
12. Testimony
13. Parabellum
14. Cold Demons
15. Send Me Back to Hell
16. Wings
Ekstra:
17. Raining Blood
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Der er et syn, der altid synes at gentage sig hvert år på Royal Metal Fest. Synet af et halvtomt Voxhall ved midnatstid lørdag, når festivalen er ved at runde af. Sådan er det. For mange bajere, for mange ture i pølsevognen og trætte ben efter to dage foran en snes koncerter.

Men de urokkelige står tilbage. De ægte metallere! Spritterne! Eller spøg til side – de, der bare vil have det sidste med. De, der fik en sidste omgang dødsmetal med i selskab med de ukuelige polakker i Vader.

De leverede en magtdemonstration, sidst de stod på festivalen i 2013, men så langt op i det nødvendige gear til at præstere dette kom veteranerne dog ikke denne lørdag nat.

Mindre kunne også gøre det. Vader var veloplagte og velforberedte på at give den jyske festival en sidste tur i ringen. Det første stød kom med ’Tempest’ og ’Triumph of Death, mens håndfulden af numre fra 1992-debuten ’The Ultimate Incantation’, der blandt andre talte ’Dark Age’ og ’Testimony’, kom som de hårdeste hug, der i en større serie havde sikret det endelige knockout.

Allerhårdest kom ’Sothis’ som en jernnæve i fjæset med dens voldsomme tempo og riff-vanvid og skiftende soli fra frontmand Piotr Wiwczarek og lead-sidekick Marek Pająk.

De har gjort det her tusinde gange før, og selvom de inderst inde sikkert bare kører den hjem på rutinen, så udstråler de stadig en glæde over at levere rutinen. Metal to the bone. Det er de indiskutabelt, de hårde fightere i Vader, kampklædte i patronbælter, læder og nitter. Ånder og lever for heavy metal. Og har gjort det i over tre årtier.

Først som thrash-band. Senere som death metal-band. Og altid har de hyldet rødderne. Fra covers af Black Sabbath over Metallica til Slayer. Og netop som de havde takket af, blev de stående, kiggede på hinanden, og britiske James Stewart slog jungletrommerne an. Duh duh duh! Og Voxhall – den halve sal, der stod distancen klokken et om natten – kastede sig frådende over hinanden.

For de fik den. Den med Slayer blev spillet. Fuckin’ ’Raining Blood’ i Vaders rovdyrsversion.

Sublim afslutning. Symbolsk for metalkulturens enestående selskab. Og en suveræn måde at runde en metalfestival af på. Vi ses næste år, Aarhus!

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her