Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Copenhell 2018: Duellanterne

Populær
Updated
Copenhell 2018: Duellanterne
Copenhell 2018: Duellanterne
Copenhell 2018: Duellanterne
Copenhell 2018: Duellanterne
Copenhell 2018: Duellanterne
Copenhell 2018: Duellanterne
Copenhell 2018: Duellanterne

Bandet, vi elsker at hade. Vi satte en fan op mod en kritiker, så de kunne forsøge at overbevise hinanden om, hvorfor Defecto var fænomenalt. Eller forfærdeligt.

Kunstner
Dato
23-06-2018
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Vi har blandede følelser over for Defecto i redaktionen. For nu at sige det sådan. Danmarks største unge metalband har ambitionerne og evnerne til at forvalte dem, men det forhindrer ikke flere af os i at vige tilbage for deres stort anlagte, symfoniske power metal. En af dem er Jon Albjerg Ravnholt, der tog livtag med deres seneste plade, ‘Nemesis’. På den anden side af skellet står Anders Molin, der knuselsker power metal af et stolt dragejæger-hjerte og ved enhver given lejlighed har hyldet Defecto for deres visioner.

Så de to satte vi sammen for at finde ud af, hvordan det egentlig var at se Defecto på Copenhell. Anders stod ude i siden af scenen, Jon var nede i pitten, og koncerten igennem diskuterede de, hvad de oplevede.

Jon: Der er godt nok mange Defecto-T-shirts i pitten, inden bandet går på. Der står sågar en hel flok med hjemmelavede lyserøde T-shirts med bandet i deres eget merch. Det er en eller anden ‘Inception’-ting, forklarer bagmanden, som dog ikke rigtig har lyst til at sige mere om det. Det er åbenbart sådan noget, man enten bare getter, eller også har man tabt på forhånd. Det er jo så også lidt sådan, jeg har det med Defecto, men nu prøver vi lige.

Anders: Er du overrasket over, at der er så mange fans?

Jon: Lidt. Jeg troede jo nok et sted, at det kun var dem selv og deres venner, der kunne lide dem. Ja, og så dig. Jeg har ikke rigtig mødt nogen ellers, der har syntes, at de var fede.

Anders: Jeg synes, jeg har set meget merch fra dem de sidste par dage herude faktisk. Er det her mon større for dem end at åbne for Metallica og Rammstein? Når man tager med i ligningen, at folk til den slags koncerter ofte slet ikke fatter metal og er komplet ligeglade med opvarmningsbandet. Herude vil de fleste jo virkelig genren og er mere åbne for ny musik.

Jon: Det er en god pointe. Folk herude i pitten virker meget engagerede i dem. Hvis det smitter af på dem, der støder til efterhånden, kunne det her godt breake dem til et endnu større publikum.

Masser af røg
Anders:
Det er også ret perfekt for Defecto at gå på lige efter Jacob Stegelmann og ‘Star Wars’-temaet. Det er et godt match og godt set af Copenhell. Det er nok samme publikum, der er til soundtracks og Defecto.

Jon: For mig er det lidt lige smagløst. Men nu prøver jeg at være helt vildt åbensindet og rummelig. Der er masser af røg, hva?

Anders: Naturligvis. De er et band, der skal have meget røg. Alt, der er over the top, er godt for Defecto. Indtil videre er det godt nok en overvældende modtagelse fra publikum.

Jon: De ejer ret meget scenen, ja. Men det ville også have været virkelig trist, hvis det faldt til jorden. Det var mit store problem med pladen, at det gjorde det: Det var så episk, og så var det bare så lidt samtidig. Det var så småt i sin storhed. Det her er klart bedre.

Anders: Nu har jeg jo set dem meget i løbet af foråret, hvor vi har turneret med dem. De vokser med opgaven og er gode på små spillesteder, men armbevægelserne og musikken er tydeligvis tænkt til denne størrelse scene.

Jon: Det er tydeligt, ja. De kommer godt rundt over hele scenen, og det ser ud, som de to sidemen har koreograferet deres moves på podierne. Det er meget ... virkningsfuldt.

Anders: Helt klart. De er et stadionband. Hvad siger du til, at de bruger backingtrack? Jeg er jo firser nok til, at jeg gerne vil have en keyboardspiller i stedet. En, som kan spille op til de to vanvittigt dygtige guitarister.

Jon: Jeg stod faktisk og tænkte på det under vokalharmonierne i det første nummer. Jeg var i tvivl om, hvor meget af det, der er båndet. Jeg er jo thrash nok til at synes, at det er lidt fake at gøre det sådan.

Anders: Det er jeg enig i. Men man må jo godt i deres genre.

Surfende teletubby
Jon:
Var det der lige keyboard-sækkepibe? Hvorfor dog? Ellers er det meget sigende for mig, at der lige er en fyr i tophue og Stone Sour-backpatch, der har været den første crowdsurfer. Det passer meget godt med min opfattelse af deres publikum: Sådan lidt for sjov, samtidig med at det er dybt seriøst. Deres messestandere er forresten ved at blæse omkuld.

Anders: Nu er der lige en teletubby, der har crowdsurfet. Var det noget, du havde forventet?

Jon: Det er vel nu, jeg siger, at det virker meget som deres publikum. Men hey, der er opstået en spontan moshpit. De har ret godt greb om folk. Lige nu rokker mit ben i takt af sig selv. Det er forrædderisk.

Anders: Jeg tror ikke, dit ben havde en chance. Publikum virker også til at være på, set heroppefra.

Jon: Og de er det uopfordret. Det er godt klaret så tidligt på dagen.

Anders: Hvad siger du til ‘Savage’ live? Du var jo ikke glad for den på pladen.

Jon: Jeg kunne faktisk genkende den. Det havde jeg ellers forsvoret, at jeg ville kunne. Hov, nu røg guitaristen op på podiet.

Anders: Frederik er den teknisk bedste guitarist i Danmark. Punktum. Han er i international klasse. Det samme ville man sige om Sonne, hvis ikke han spillede i band med Frederik.

Jon: Men altså: den der drage er ikke rigtig slået ihjel vel? Højst lidt paf.

Anders: De er tæt på i øjeblikke. Men nej, den er ikke helt slået ihjel. Måske er den overrasket.

Jon: De har forvirret den.

Anders: Faktisk taber de lidt momentum i soloerne, men når så tilbage og hiver fat i publikum ved omkvæd. Det er svært at moshe til 3.000 toner i sekundet. Men så kan man jo lytte lidt i stedet.

Jon: Ja, han er teknisk dygtig, men soloerne er ikke rigtig engagerende. God stage presence, dog.

Anders: Jeg synes heldigvis, de har overskud. Også i de mere tekniske passager.

Jon: Men han bør ikke synge alene.

Anders: Jeg kunne ikke høre det. Jeg vidste ikke, at han gjorde det.

Jon: Der var heller ikke meget stemme i ham. Nu er der fandme robåd i publikum!

Anders: Haha! Jeg så godt, at nogen havde lovet det på Facebook.

Jon: En planlagt robåd? But why?

Anders: Tja. Måske en hyldest.

Den vådeste drengedrøm
Jon: Så’ der 'tallica. Og så’ der Helloween.

Anders: Meget, ja. Det er jo heltene. De startede med Metallica-covers. Men hvem gjorde ikke det? Jeg havde faktisk forventet noget ekstraordinært sceneshow. Men det er ikke nødvendigt. De kører den hjem på stadionmanerer.

Jon: Guitaristen har simpelthen lige spillet solo på et podie med røgkanon.

Anders: Alle ordentlige drenges vådeste drøm! Nu er der et hit fra første plade. ‘Excluded ‘er effektiv.

Jon: Nu begynder publikum til gengæld at hænge lidt mere. De har ikke så mange flere tricks i bogen. Spil en powerballade!

Anders: Jeg er ret spændt på om de gør det. Altså spiller en ballade.

Jon: Det bør de. Alle sangene kører i samme midtempo, bortset fra et par stykker.

Anders: Er Sonne for hyggelig, eller bør han være mere motherfucker, når han taler? Hans stil er god på små spillesteder, men kunne han ikke godt være ondere? Måske er det fint i Danmark, men ikke internationalt.

Jon: Det er lidt bøvet. Men altså, han har ikke direkte blameret sig.

Anders: Nu spiller de thrash. Er det et covernummer? Jeg synes ikke, jeg kender det.

Jon: Det er ikke et, jeg kender. Men det er det bedste, de har spillet endnu.

Anders: Han growler ret godt.

Jon: Han kan godt. De kan i det hele taget godt. Det er meget bedre end pladen. Det må man lade dem. Hvor ender du henne, karaktermæssigt?

Anders: Jeg er nok på fire. Det kunne godt være fem, men jeg synes lige, de mangler lidt endnu. Hvad med dig?

Jon: Altså, jeg bryder mig stadigvæk ikke om musikken, men det fungerer meget godt live. Jeg kan næsten svinge mig op på et lille tretal. Det ville nok være mest rimeligt, hvis jeg gør det. Vel.