Det bliver ikke bedre

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/6c/3e/d5/21385_Volbeat04600_1290451756.jpg
22. November 2010    

Volbeat gæstede Danmarks fire store koncertbyer og blev hyldet som dansk rocks ukronede konger.

Kunstner
Spillested
Dato
18-11-2010
Trackliste
The Mirror And The Ripper
Maybelline i Hofteholder
Hallelujah Goat
16 dollars
Heaven Nor Hell
Guitar Gangsters & Cadillac Blood
Soulweeper
Who They Are
Evelyn
Sad Man’s Tongue
We
7 Shots
I Only Wanna Be With You
Pool Of Booze, Booze, Booza

A Warrior’s Call
Still Counting
The Garden’s Tale

Fallen
Thanks
TheHuman Instrument
Koncertarrangør
Fotograf
Kent Kirkegaard Jensen
Karakter
5

Volbeat har vokset sig store. Rigtig store. Faktisk har dansk heavy metal næppe nogensinde før været så stort i den brede befolkning, så det var på sin plads at rapportere fra denne lille firdages turné. Vi startede ud med at gæste NRGi Arena onsdag aften, hvor Volbeat med usvigelig sikkerhed lagde Smilets By for deres fødder.

En proppet arena, der normalt huser det hæderkronede basketballhold Bakken Bears, tog pænt imod Volbeat. Bandet lagde ud med at spille de første 20-30 sekunder bag et stort tæppe med deres Elvis-skull-logo, og da det blev hevet ned brølede hele salen med på tonerne til 'The Mirror and the Ripper'. Derefter fortsatte Michael Poulsen og co. med at levere det ene sikre hit efter det andet.

På et tidspunkt spørger frontmanden om publikum tror på kærlighed, hvorefter de for første gang tager en sang fra debutpladen, nemlig 'Soulweeper'. Det bliver også til en rigtig grum gæsteoptræden af LG Petrov fra opvarmningsbandet Entombed, der agerer subwoofer på 'Evelyn'. Den gik rent hjem hos publikum, der her fik set den lidt mere upolerede kant af Volbeat.

Den flotteste gæsteoptræden er dog da Michael Denner kommer op på scenen og leverer nogle fantastiske soli på '7 Shots'. Den erfarne guitarist fra Mercyful Fate viser lige hr. og fru Danmark, at en Flying V kan nogle tricks når det er den rigtige mand, der vrider strengene. Sublimt. Intet mindre.

Der ryger dog, bogstavelig talt, lidt malurt i bægeret denne aften. Eller i hvert fald malt. For der ryger en fadøl i musikanlægget og så må Volbeat holde en ufrivillig pause. Det føles som rigtig, rigtig længe, men heldigvis mister hverken band eller publikum modet og går direkte i flæsket på hinanden igen da lyden er tilbage. Volbeat får sluttet af med en parade af deres største radiohits og kan efter knap to timer erklære sikker sejr på point i Århus.

Nogenlunde samme scenarie udspiller sig aftenen efter i Aalborg. Gigantium lægger håndboldgulv til fadøl og støvletrampen fra de mange nordjyder, der har sørget for at der er komplet udsolgt. Volbeat følger samme modus operandi og leverer endnu en stensikker præstation. Man kan mærke, at rutinen sidder dybt forankret i rygmarven hos samtlige, og kun LG Petrov fra Entombed må trække sig pga. halsproblemer, og så klarer bandet selv paragrafferne.

I Aalborg er der ingen tekniske udfald pga. humle eller andet, så der bliver det en ren paradekørsel gennem materialet. De to aftener er noget af det bedste jeg nogensinde har set Volbeat. De er blevet så store, og udfylder uden problemer rollen som et band, der kan fylde et stadion eller en stor indendørs arena. Det er flot!

Og selvom deres appeal er bred, så har Michael Poulsen og co. bestemt ikke glemt deres ophav i den tunge ende af musikskalaen. Som opvarmning havde de danske The Kandidate og svenske Entombed med. Førstnævnte blev pisket i sving af evigt oplagt Jacob Bredahl, der stadig er blandt de allerbedste frontmænd i dansk metal, hvis ikke den bedste. Og Entombeds sprøde svenskerdødsmetal bliver jeg aldrig for gammel til. At de spillede både 'Out of Hand', 'Left Hand Path', 'I for an Eye' og fantastiske 'Hollowman' begge aftener gjorde mig blød om mit dødsmetalliske hjerte. Netop sangen 'Hollowman' gjorde et stort indtryk på undertegnede da den udkom, og at høre den fremført betyder derfor at Entombed vinder nogle lette point.

Det kan godt være at mange af de fremmødte syntes The Kandidate og Entombed som opvarmning var lige lovlig hårdt, men jeg synes cocktailen var noget nær perfekt. At høre Petrov brøle 'When in Sodom' gør det bare en smule sjovere at være til.

Volbeat får fuld honnør på karakterskalaen. Deres triumftog synes ingen ende at ville tage, og det ville være en skam ikke at ride med bare lidt endnu. Overskriften er lånt fra en film med Jack Nicholson. Han spørger filosofisk om hvad nu hvis det ikke bliver bedre? I Volbeats tilfælde anno 2010 ville det, i modsætning til Jack i nævnte film, vist ikke gøre noget!

Billeder fra Århus

Billeder fra Aalborg

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her