Arbejderklassemetal

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/3b/bb/44/dirkschneider1-96-1511985887.jpg
29. November 2017    

Devilutions Krigsgud fik sig en dosis old school metal med Dirkschneider og Raven i Amager Bio.

Titel
+ Raven
Spillested
Dato
28-11-2017
Koncertarrangør
Fotograf
John Mortensson (Raven) + Jacob Dinesen (Udo)
Forfatter
Karakter
4

Jeg har ventet 36 år på at se Raven! Den legendariske New Wave of British Heavy Metal-trio udsendte deres debutalbum, 'Rock Until You Drop', i oktober 1981, den første lp på Neat Records. Den anden på selskabet var Venoms 'Welcome to Hell', der udkom to måneder senere. I 1981 var Raven blandt verdens hurtigste metalbands og kan med lidt god vilje kaldes klodens første speedmetal-gruppe. Da de første gang turnerede USA, havde de to supportbands med sig; Venom og Metallica.

Denne tirsdag besøgte Raven så Danmark for første gang og som support for Udo Dirkschneider. Han fik meget ros fra scenen af sanger/bassist John Gallagher, da han var med til at producere deres 3. album 'All for One' (1983). John og hans bror Mark var blevet en del rundere, siden de dengang spillede "athletic rock", men energien fejlede intet. Fra første sang 'Destroy All Monsters' fra deres seneste album, 'ExtermiNation' (2015), måske deres bedste i over 30 år, viste Raven, at de stadig er maksimalt vitale.

Mange nordenglændere har en rimelig uselvhøjtidelig attitude, og det viste John flere gange, at også han havde. Hans stemme fejler intet, og på et tidspunkt da vi skulle synge med, holdt han stemmen i grotesk lang tid og tjekkede så lige sit armbåndsur, haha. Under 'All for One' begyndte hans bror Mark at "fægte" med ham midt under nummeret. Før 'Hung, Drawn and Quartered' sagde John, at nu kom der et politisk sang. Og hvis vi troede verden er fucked up nu, var menneskerettighederne værre i 1600-tallet, hvor folk blev hængt og lagt på hjul og stejle!

Jeg havde læst, at Raven nogle gange spillede 'Born to Be Wild' (ikke videre originalt), men den fik vi ikke. Til gengæld spillede de en af mine favoritter, 'Faster Than the Speed of Light', som jeg ikke havde set på sætlister fra i år. Stort! Malcolm Young blev hyldet med en bid af 'It's a Long Way to the Top (If You Wanna Rock 'n' Roll)'. Og sådan kunne man blive ved. Et NWOBHM-triumftog af energi, humor og nærvær. Det var alle de 36 års ventetid værd. Og John nævnte lige til sidst, at Raven kommer til Danmark igen næste år.

Nej, Joe Hasselvander – som har været med siden 1987 – var med ikke på trommer pga. helbredsproblemer. Det var til gengæld en ung gut, fik ikke fat i hans navn, som klarede det glimrende bag de to gamle brødre.

Dirkschneider, som Udo kalder sig på denne Accept-tematiserede tour, var ham, de fleste var kommet for at se. Jeg må indrømme, at jeg kun kender Accept til og med 'Metal Heart', hvorfor det jo var fint, at der kun var Accept-numre på sætlisten. Det var så bare ikke dem, jeg var største fan af. Men vi fik 'Fast as a Shark', 'London Leather Boys', 'Metal Heart' og 'Balls to the Wall' (må de have spillet, mens jeg var ude og skide).

Gamle Udo er stadig en kompetent sanger, som ikke bevæger sig særligt meget på scenen. Bandet han havde med, som kunne have været hans børn, hoppede til gengæld rundt som en sæk lopper. Det var lige i overkanten, specielt da den ene kåde guitarist nogle gange løftede pegefingeren før en solo på en superkikset "Hr. Lærer, må jeg gå i gården og tisse?"-måde. Jeg var sikkert svær at imponere efter Raven, ja, det var en solid og gedigen koncert, men så heller ikke mere.

Alt i alt en ganske fin old school metal aften i Amager Bio. Ses næste år, når Raven smadrer København igen.

Karakterer:
3 til Dirkschneider
5 til Raven

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her