WOA '17: Veloplagt halvfemserikon

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/e4/4c/f8/-E2P7431-13-1408344024-66-1502442377.jpg
09. August 2017    

Dog Eat Dog er nok bedst kendt for debutpladen ’All Boro Kings’. På Wacken spillede de hits derfra og festede, som var der ingen dag i morgen.

Kunstner
Dato
04-08-2017
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Da Dog Eat Dog bragede igennem med debutpladen ’All Boro Kings’, var det med singlen ’No Fronts’ og efterfølgende sangen med den ikoniske saxofon, ’Who’s the King?’. Den opfølgende ’Play Games’ affødte også et par singler i form af ’Isms’ og ’Rocky’, men det gav slet ikke samme bølgeskvulp som den forrige. For et band fra New Jersey i New York må det derfor have været noget af en tort at lide, at ens næste plader end ikke blev udgivet i USA. Og så døde Dog Eat Dog stille og roligt ud.

Alligevel har de formået at spille nogle koncerter i ny og næ og sågar været omkring fasen, hvor det originale line-up blev samlet til en række shows. Anno 2017 var turen så kommet til Wacken Open Air, hvor de på W:E:T Stage skulle give koncert fredag aften før hovednavnene på de store scener.

Og sikke en fest. Vi blev med det samme taget tilbage til halvfemserne med Super Soaker-vandpistol ud over publikum, og forsanger John Connors corn rows, som stramme fletninger hedder på nudansk og rapmetalsk, bekræfter kun tidsrejsen med al tydelighed. De lagde hårdt ud med ’Expect the Unexpected’, der netop skulle have været singlen fra deres tredje plade, men som aldrig rigtig fik luft under vingerne og dermed blev indirekte årsag til bruddet med deres pladeselskab Roadrunner. På Wacken blev den vel modtaget, dens tempo sparkede i den grad festen i gang.

Derefter ’Isms’, og så er det pludselig som at være til en hiphopkoncert. Folk står og hopper, og da John Connor hiver deres nye mand, Tobi Vogelfänger fra Tjekkiet, frem på scenen, og han kommer ind med en saxofon om halsen og starter ’Who’s the King?’, eksploderer teltet i ren eufori over at blive taget tilbage til lige præcis den lyd, den sang og den stemning. 

Så er det pludselig let at tilgive dem for at pjatte lidt med bassist Dave Neabore, der bliver klædt ud som filmbokseren Rocky Balboa under nummeret ’Rocky’, for til sidst lukker og slukker de fornemt med hittet ’No Fronts’. Dog Eat Dog bragte i den grad festen, og hvor vi forlod Clawfinger uden rigtig at have været med, så havde vi i den grad fået pulsen op og smilet frem efter koncerten med Dog Eat Dog. Begge bands fra halvfemserne, der ikke længere er så store, som de har været, men hvor Dog Eat Dog i den grad virker til at have mere mod på tilværelsen end de svenske kolleger. For Dog Eat Dog havde også nyt materiale med og virker ikke til at være slået ud endnu.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her