Intenst som en undergrundskoncert
Populær
Stemningen var intens og omgivelserne ultra-undergrund, da Dying Fetus spillede koncert på KB18, der havde fået æren efter flytning fra Lille Vega, der i stedet lagde hus til TV-optagelser.
En klassisk dødsmetal-pakke på tur er gerne et langvarigt foretagende til alt for sent på aftenen, fordi 1-2-3 ligegyldige supportbands er med for at betale for de 2 eller 3 navne, som turen egentlig drejer sig om. Men selvom der var hele 4 bands på plakaten på Dying Fetus' tour "From Womb to Waste", så var det alle bands, som man i det mindste burde have hørt om på scenen.
Fire bands er dog alligevel en del for en hverdagsaften, men arrangementet på KB18 var nu alligevel færdigt før midnat. Det betød også, at der var kørt en stram plan, og da anmelderen først kunne tage mod KB18 efter klokken 22, betød det, at Cerebral Bore, hvis seneste album vi har anmeldt HER, og Revocation ikke blev set. Og Job For A Cowboy, der ellers har en fed skive ude nu, blev desværre også kun lige oplevet i 1½ nummer. Det lød godt, men det er for lidt at basere en anmeldelse på.
Men Dying Fetus blev da nået fuldt ud - og heldigvis for det. Der var godt med mennesker i salen, der har samme udfordringer som The Rock havde: søjler. Smart var det, når den kun godt 170 cm høje skribent, kunne "gemme" sig for den vilde mosh, der let kunne sende en fyr med begrænset fedt om livet i gulvet, og i stedet koncentrere sig om headbanging og den fede dødsmetal.
På grund af salens udformning og den lave scene, så var det nok langt fra alle, der kunne se bandet på scenen tydeligt, og det gjorde det heller ikke nemmere at John Gallagher havde valgt at stille sig på "skyggesiden" af en af søjlerne på scenen. Men, nuvel - han gør nu heller ikke meget andet end at growle og lire ting af på sin guitar. Så sker der lidt mere fra bassist Sean Beasley idet hans lange garn også får nogle flyveture.
Vi leverer musikken, hvis I står for "dansen"!
Bandet er som antydet ikke specielt aktive på scenen i forhold til at flytte sig rundt, og det var måske det, der gav delte meninger om bandets koncert på Copenhell, men her betød det nu mindre. Scenen var alligevel lille, og så var publikum VILDE (rimet er bevidst). Der var virkelig gang i den, og trods den lave loftshøjde var der adskillige stagedivere.
Dying Fetus kom brutalt fra start med en lidt mudret lyd, men der blev rettet op på bassen, så den blev fyldig og tydelig, så man rigtig kunne nyde virvaret af toner, når de to meget teknisk velfunderede herrer på hhv. guitar og bas nærmest kørte forfølgelsesløb op og ned ad gribebrættet. Selvfølgelig ikke helt bogstaveligt, for det var tight og altså ikke med den ene halsende lige efter den anden.
Sangene fra bandets seneste skive stod for de mere groovy elementer i sættet, selvom der i alle sange er plads til lidt lir i de høje toner på gribebrættet, mens de mange gamle sange i sættet stod for noget mere punket og anarkistisk. Her var sangene ofte kortere og med flere sære skift mellem noget riffbaseret og noget, der sagtens kunne være en lead på guitaren, hvis ikke det var fordi bassisten altså fulgte med. Fingrene på de to herrer forrest på scenen fik bestemt deres motion.
Som et monster
Det var fascinerende at se den vilde trommeslager, og måske fandt man her forklaringen på, at John gemte sig væk helt ude i den ene side af scenen: Der skulle simpelthen være fuldt udsyn for alle til den imponerende trommepræstationen.
KB18's rammer gjorde at bandet fik publikum smadret helt op i fjæset, og måske dette gjorde det til en slags voldsom undergrundskoncert, så det mindede aftenens bands om de første spæde år i karrieren. Det virkede i hvert fald som om den intense stemning og energi i publikum fik peppet bandene op til at levere deres allerbedste. Der har helt sikkert været folk, der ikke vil være en del af de mere voldsomme bevægelser i mængden oppe foran og som trak sig lidt tilbage, hvor KB18 desværre ikke giver det bedste udsyn til scenen. Der var dog stillet paller op i hver side, som blev brugt af flere til lige at få hovedet op over de højeste blandt publikum og dermed få en større chance for at se musikerne i aktion.
Dying Fetus var mere end godkendt i dette setup og at dømme efter stemningen ved anmelderens sene ankomst, så var det i det hele taget en vellykket dødsmetal-onsdag i Kødbyen.
Herunder ses amerikanerne under et nummer fra den seneste skive: