Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Amerikansk breakdown-buffet

Populær
Updated
Amerikansk breakdown-buffet
Amerikansk breakdown-buffet
Amerikansk breakdown-buffet
Amerikansk breakdown-buffet
Amerikansk breakdown-buffet
Amerikansk breakdown-buffet
Amerikansk breakdown-buffet
Amerikansk breakdown-buffet

Norma Jean bød på en solid skålfuld bedaget amerikansk metalcore med breakdowns som altoverskyggende ingrediens.

Kunstner
Dato
23-06-2016
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Der var indbudt til den helt store breakdown-buffet, da Pandæmonium tog imod amerikanske Norma Jean. Bandet fra Atlanta har været bannerførere i netop denne disciplin, siden de i 2002 brød igennem lydmuren som en del af den syndflod af amerikanske metalcorebands, som skyllede ind over metalverdenen efter årtusindskiftet.

Til forskel fra starten af 00'erne var der heldigvis sket en udvikling i de forgangne år. Dengang kunne bandet vitterlig ikke spille, og der er desværre flere eksempler, der underbygger denne påstand. Se blot den eklatant pinlige optagelse fra den amerikanske Hellfest anno 2003, hvor bandet fuldkommen maltrakterer deres til dato største hit og claim to fame, breakdown-opuset 'Memphis Will Be Laid to Waste'. Se videoen nedenfor.

Forsangeren fra videoen holdt heldigvis ikke så længe i bandet, og der er da også sket talrige andre udskiftninger i truppen siden. Tydeligvis til det bedre, for anno 2016 fremstår Norma Jean som en meget stærkere enhed i livesammenhæng.

Et forældet varemærke
Varemærket har til gengæld ikke ændret sig nævneværdigt. Breakdowns er stadig Norma Jeans vigtigste handelsvare, og den vare leveres i dag pænt indpakket og uden skæmmende mislyde.

Det var ikke et problem for 15 år siden, da genren var ny og sprudlende frisk, men i dag er der altså ret snævre grænser for, hvor interessant det er at skulle trækkes med et breakdown i hvert eneste nummer. Det bliver formularisk og lynhurtigt kedeligt.

Men spille, det kunne de altså godt. Og Atlanta-drengene så ud, som om de stadig brænder for deres metier, for der var masser af energi, indlevelse og instrumenter, der blev kastet til alle sider. Publikum kvitterede med en god portion energi tilbage mod scenen, men koncerten formåede desværre aldrig at fascinere på et højere plan, selv om det var charmerende at blive konfronteret med en gammel bekendt.  

Bandet sluttede selvfølgelig af med 'Memphis Will Be Laid to Waste', og rytmisk fungerede det denne gang upåklageligt. Forsangerens klynkende vokal i optakten til det store breakdown lød til gengæld forfærdeligt, lidt som en latterlig fotokopi af Deftones.

Norma Jean blev altså en lidt tør kiks fra fortiden, som dog alligevel endte med at glide ganske ubesværet ned på grund af bandets store energi.