Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

En trættende omgang psych-sludge

Populær
Updated
En trættende omgang psych-sludge
En trættende omgang psych-sludge
En trættende omgang psych-sludge
En trættende omgang psych-sludge
En trættende omgang psych-sludge

Kylesa spillede godt men kedeligt under deres koncert på årets Roskilde Festival.

Kunstner
Dato
01-07-2011
Distributør
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
2

Der er mange, der sværger til, at Savannah-bandet Kylesa i den grad forstår at trykke den af på bedste punk-sludgede-psykedeliske metalstil. Det er muligvis ofte tilfældet, men denne tidlige fredag aften på Pavilion-scenen blev et velspillet band dog alligevel for monoton og ensformig i længden.

Manglende karakter

Modsat Mastodon, hvis tidligere værker Kylesa egentlig deler flere musikalske lighedstegn med, formåede deres sceneoptræden bare ikke at tænde det samme i publikum, som giganternes pragtpræstation gjorde på festivalens faderscene lidt senere samme dag. Det er der flere årsager til.

Først og fremmest failer Kylesa, når det handler om at komme ud over scenekanten. Bandet mangler simpelthen karisma, og deres musik taler heller ikke sit eget sprog med en stædighed, der kan sætte fut under en scene som Pavilion. Det handler altså også om størrelsesorden, og ligesom Savannahs subtropiske klima skal der bare mere sved på panden, for at Kylesa skal virke efter hensigten i liveregi, end der var blandt publikum her.

Hitnumre som 'Scapegoat' og 'Tired Climb' fik momentvist løftet stemningen, men samlet set var det alt for kortvarig.

Enerverende vokal

Ti år og fem plader gemmer der sig efterhånden i dette femkløvers rockhistorie, og deres forholdsvis lange anciennitet skinnede da også tydeligt igennem under deres besøg på Roskilde, men det var altså nu alligevel bare ikke nok.

Philip Copes vokal bliver også forstyrrende i længden, og faktisk så enerverende, at det til tider kan være svært også at høre en plade med dem i sit hele hjemme på ens afspiller. I live-regi blev det dog endnu værre, hvilket ikke engang to suverænt spillende, Melvins-inspirerede synkron-trommeslagere kunne redde.

Heller ikke den kvindelige guitarist, supplerende og egentlig ret suveræne vokalist, Laura Plesants, kunne redde det samlede udtryk. Og når ikke engang et ellers megapotent monsterhit som 'Hollow Severer' kan være med til at løfte det hele op på et bedre niveau, der redder helhedsindtrykket, er der simpelthen bare noget, der har fejlet.

Kylesa har virkelig mange gode kvaliteter, men der er lige så mange elementer ved deres musik, der også trækker ned. De elementer var desværre for det meste overskyggende under Roskilde-besøget.

Se et klip med Kylesa fra bandets Roskilde-show herunder: