Energi og lidt tomgang
Det var sådan set en fin og velklingende aften med Vintage Caravan, Stonebird og The Socks, men musikken var en tand for retro til at komme helt op at ringe.
Vintage Caravan har der været sagt og skrevet meget om. En ung, islandsk trio, der spiller psykedelisk hardrock, har signet med Nuclear Blast og har gjort fin figur på navnkundige steder som Roadburn-festivalen i Holland. Det var da også interessen for dette nye havn, der trak Devilution afsted til det mikroskopiske, men alligevel vellydende spillested Underwerket i Valby.
Vintage Caravan fik en god modtagelse for pladen 'Voyage' tidligere i år, men alligevel mangler jeg helt at blive overbevist i hjertet om sangenes kvaliteter, men det kan livekoncerter som bekendt være gode til... Og lad det være sagt med det samme: Vintage Caravan var et virkelig godt liveband. Virkelig! Der var et drive og en ubesværethed over performancen, som var smittende. Især frontmand og guitarist Óskar Logi Ágústsson udstråler en nærmest punket rock 'n' roll-attitude og var i den grad i ét med scenen, men også de andre udfyldte rollerne godt.
Men om bandet har sangene... Personligt er jeg stadig ikke helt overbevist. Grundlaget er bestemt til stede, men det kunne være fint, hvis den musikalske drømmen sig tilbage til halvfjerdserne kunne tjene som grobund for noget mere ørehængende. Der mangler lige det sidste pift originalitet i melodierne og i riffene, førend det bliver et verdensnavn. Men ret godt, det var det nu.
Vintage Caravan spillede i tidsrummet mellem danske Stonebird og franske The Socks og var i øvrigt det bedste af de tre. Stonebird gjorde det ganske hæderligt, men også her kunne man savne lidt personlighed i sangskrivningen. Vokalmæssigt er der også lidt vej til de bluesrockede forbilleder fra for 40 år siden, for klangen er nemlig den typisk danske, mørke herrevokal, hvor en lysere klingende rocktenor var savnet.
Også The Socks fra Frankrig er med på den bluesrockede halvfjerdserheavybølge. De spillede skam meget musikalsk osv. En fin støvet sound havde de, og alt det der, men de kører deres simple ideer meget i ring, hvilket bliver kedeligt i længden. Og da aftenen allerede havde budt på to bands fra samme retroskuffe, så begyndte musikken godt nok at virke udtrådt.