Ingen ekstraordinær indsats Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/78/f9/14/-DSF1998-11-1467374538.jpg
01. Juli 2016    

De svenske poprock-satanister leverede et fremragende show (som altid) på årets Roskilde Festival midt om natten ... Hvis man altså aldrig har set bandet før.

Kunstner
Dato
30-06-2016
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
3

Var man blandt de få, der valgte at se de norske black metallere Tsjuder på Pavilion i stedet for underholdningsorkestret Tenacious D på Orange Scene og tilmed også efterfølgende vandrede over til Arena kl. 2 om natten for at fange Ghost, så fik man et lettere satanisk kulturchok.

Tsjuder formåede i hvert fald at få Ghosts djævletilbedelse til at fremstå en anelse useriøs, kommerciel og overfladisk som et salgstrick. Og det her er egentlig kernen i det problematiske ved Ghosts optræden.

Det er ingen hemmelighed, at sekstetten besøger Danmark og for den sags skyld også det sydlige Sverige med meget jævne mellemrum. For knap to uger siden agerede de opvarmningsband for Iron Maiden i Jyske Bank Boxen, i februar spillede de koncert i Baltiska Hallen, og i november sidste år gav de et af årets absolut bedste shows i et komplet udsolgt Amager Bio. Kigger man længere tilbage, tynder deres danske besøg ikke ud.

Har man været til en koncert med Ghost inden for de sidste to år, hvor de har været hovednavnet i en venue, eller hvor de har spillet på en festival, gik man ikke glip af noget som helst på årets Roskilde Festival. Showet blev en gentagelse, hvor de eneste ændringer var, at et par numre havde skiftet plads på sætlisten, at der ikke blev spillet akustiske numre, og at Papa Emeritus skiftede sine paveklæder ud med smoking tidligt i koncerten.

Når det så er sagt, er Ghost på et eliteniveau live. Koncerterne er veludførte, underholdende, kalkulerede og majæstetiske. De mange publikummer, hvis Ghost-mødom blev taget i nat, har uden tvivl haft årets festivaloplevelse.

For alle os andre var det gentagelse på gentagelse på gentagelse. Selv Papas jokes er blevet fortalt utallige gange før, og hvis selv det sjove og umiddelbare er genbrug, er der noget helt galt. Rutine kan være en god ting, men for meget og for fastlåst en rutine er nærmest katastrofalt – især, hvis man spiller i samme land med så korte mellemrum. Enhver bevægelse og ethvert ord var genkendeligt.

Ligesom det også har været tilfældet til deres sidste mange shows, bliver Ghost mere og mere til et helstøbt band, hvor fokus langtfra kun er på den karakteristiske paveforsanger. Papa sørger for at give alle Nameless Ghouls mere og mere spotlight, dels ved at træde helt ud fra scenen, dels ved at skifte paveklæderne ud med en smoking, der giver ham langt større bevægelighed. Alles øjne hviler ikke længere på den urokkelige, uhyggelige og fascinerende kolos af et kostume. Ghost er vokset fra at være Papa med band til et helstøbt og sammenhængende organisme.

I alle andre tilfælde har Papas tøjskift været en fordel. På Arena kunne bandet dog sagtens have skiftet den afslappende atmosfære ud til med et show, der passede langt bedre til koncertens tidspunkt og placering, ligesom H.I.M. gjorde det i 2006. Sjældent har en koncert været så veldekoreret, detaljeret og stemningsskabende grundet rammerne. Ghost skulle have gjort en ekstra indsats og udnyttet omstændighederne, som Roskilde Festival havde serveret på et sølvfad.

Som et af de bedste livebands, Europa har at byde på i øjeblikket, bliver Ghost nødt til at bevæge sig ud af deres comfort zone og bevise, at deres hype også kan tåle diversitet – og ikke mindst indse, at de bliver nødt til at gøre enhver koncert til noget særligt, hvis de vil sikre sig en langvarig karriere.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her