Festligt farvel til Death To All
Populær
Der gik lidt for meget fejring og gøgl i sidste halvdel af koncerten med Death To All, der på det positive huskes for godt musikalsk samspil og en veloplagt Gene Hoglan.
2. Leprosy / Left to Die
3. Suicide Machine
4. Overactive Imagination
5. Trapped in a Corner
6. 1,000 Eyes
7. Without Judgement
8. Spiritual Healing / Within the Mind
9. Lack of Comprehension
10. Flattening of Emotions
11. Symbolic
12. Zero Tolerance
13. Bite the Pain
14. Zombie Ritual / Baptized in Blood
15. Crystal Mountain
16. Pull the Plug
Ligesom da Death To All ramte Aarhus for et par år siden, var præmissen for koncerten på forhånd klar. Det var en lille håndfuld musikere, der har spillet med i Death sammen med Chuck Schuldiner, der bruger denne turné til at hylde manden og hans musik. Denne gang var det 20-året for 'Symbolic'-pladen, der var omdrejningspunktet, og der var derfor hentet musikere ind fra den periode. Det var bl.a. Bobby Koelble på guitar og mægtige Gene Hoglan på trommer.
Som det var tilfældet i Aarhus, blev det rundet af med Steve DiGiorgio på bas, der spillede med på de to Death-plader, der gik forud for 'Symbolic', og ikke mindst Max Phelps fra Cynic, der tager sig af både vokalen og den anden guitar. Det er ingen hemmelighed, at Chuck Schuldiner og Phelps' makker i Cynic Paul Masvidal ikke kom godt ud af det med hinanden efter, at Masvidal havde arbejdet sammen med Chuck i en periode under tilblivelsen af pladen 'Human'. På et tidspunkt kuldsejler deres samarbejde i en sådan grad, at Schuldiners tekst til sangen 'The Philosopher' entydigt rettes mod den tidligere ven, der faldt i unåde. Koncerten åbnede med netop 'The Philosopher', men Phelps havde altså ikke problemer med at spille den; den var nok ikke gået med Masvidal i line-uppen.
Du kan se og høre musikvideoen til 'The Philosopher' her:
Derefter fortsætter hyldesten i en hitparade af sange fra hele Deaths bagkatalog, og det, der for undertegnede stod som højdepunkter, var naturligvis sangene fra 'Symbolic', hvor specielt guitararbejdet mellem Phelps og Koelble fremstod godt. De kastede den følte solo i 'Without Judgement' helt perfekt frem og tilbage til hinanden, godt understøttet af trommeslager Gene Hoglan, der hele aftenen hverken satte fødder eller hænder forkert én eneste gang. Med den dygtige Steve DiGiorgio som både publikumsindpisker mellem numrene og på en usvigeligt sikker basguitar var det svært at sætte en finger på noget som helst.
Det skulle da lige være, da Max Phelps blev afløst af forsangeren i Obscura. Hans vokal var ikke nær så god, og der var kun lige akkurat sat strøm til hans guitar. Den var desværre svær at høre i lydbilledet, og det led et par ellers udmærkede soli under. Det værste var dog den afsluttende 'Pull The Plug', der blev sunget af forsangeren fra Abysmal Dawn. Hans alt for dybe growl passede slet ikke. Havde de ikke valgt disse to gæsteoptrædener, havde det musikalsk været perfekt fra start til slut.
Desværre var der også for meget fest og ballade i anden halvdel af sættet. Max Phelps havde fødselsdag og blev selvfølgelig fejret, ligesom det faktum, at showet i Amager Bio var det sidste på turnéen og derfor også blev fejret med alt for meget gøgl, tant og fjas på scenen med strygebræt, strygejern og tåbelige briller fra opvarmningsbands og crew, spillede ind på oplevelsen. Det var spild af tid og ødelagde delivst præmissen om at fejre Chuck Schuldiners musikalske arv.
Men når DiGiorgio, Hoglan, Phelps og Koelble spillede sammen, var det rigtig godt. Så blev der brølet igennem fra publikum til 'Suicide Machine', 'Zombie Ritual, 'Baptized In Blood', 'Spiritual Healing' og alle de andre gamle klassikere samt den lille håndfuld numre fra 'Symbolic'. Et passende punktum på den hyldest, der nu har turneret i nogle år, og som nu ser ud til at være nået til vejs ende.