Copenhell 2015: Finsk folkefest med problemer

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/42/3c/a5/-T1X0856-79-1435051091.jpg
21. Juni 2015    

Tekniske problemer tog noget af oplevelsen med Ensiferum, men det hjalp paradoksalt nok også.

Kunstner
Dato
19-06-2015
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Så var der tid til årets finske folk metal-indslag med Ensiferum. Bandet startede som ventet med ‘Axe Of Judgement’ fra deres nyeste udgivelse 'One Man Army', og brølet fra publikum rungede over Hades. Med krigsmaling og matchende instrumenter står Ensiferum som et meget stiliseret band, og man kan fristes til at rynke næse ad den slags gimmick-metal. De bagliggende samples hjalp ikke på indtrykket, og især introen til ‘Twilight Tavern’ var tåkrummende med en dramatisk stemme, der bad om "twice the booze, and triple the beer" – eller noget lignende. Desværre/heldigvis fik bandet tekniske problemer halvvejs i sættet, der i hvert fald fjernede alle samples fra lydbilledet og befriede os for flere kiksede introer. 

Musikken står nemlig fint i sig selv, som eksempelvis ‘Lai Lai Hei’, hvor publikum klappede med på den stille intro, der virkelig fremhæver folk-aspektet i Ensiferums musik. Det er en af deres bedste sange, hvor rytmen bærer sangen, og man ikke kan lade være med at nikke med. Noget, man lægger hurtigt mærke til ved Ensiferum, er, at deres forsanger Petri Lindroos aldrig synger, mens bassisten og guitaristen tager sig af den rene vokalen. Dette med varierende succes desværre, da harmonierne i fx. ‘Burning Leaves’ ikke sad så skarpt, som man kunne ønske. Faktisk var de pivfalske.

Som sagt var det halvvejs i sættet, at bandet fik tekniske problemer, der fik medlemmerne at stoppe op og konferere med hinanden. Man kan gætte sig til, at det var backingtracket, der var stoppet med at virke, hvilket gjorde dem ude af stand til at spille enkelte sange. Dette slog dog ikke bandet ud, og de spillede uden problemer koncerten færdig. Og sluttede med 70’er-disco-nummeret ‘Two Of Spades’. Ja, du læste rigtigt: Ensiferum har en sang, der midtvejs skifter over til en discorytme. Sjovt. Mod forventning sluttede bandet ikke med ‘Iron’, sikkert på grund af de tekniske problemer.

Folk metal er en smagssag, men Ensiferums variant er bestemt ikke den værste af slagsen. Det er nogle dygtige musikere, der performer godt og holder gang i publikum, alt mens teknikken fejler omkring dem. Respekt for det.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her