Förtress sled og slæbte i Trailerparken
Som et af de få rocknavne på årets Trailerpark Festival havde de festlige hardrockere i Förtress fået æren af at lukke torsdag nat ned på festivalens Soundvenue-scene. De kom til at arbejde hårdt for hyren.
For blot to år siden kom Förtress som skudt ud af en kanon ind på den danske rockscene, og siden da har der været gevaldig ild i piben for orkesteret, som sidste år var hele landet rundt på både store og små festivaler, heriblandt både Roskilde Festival og Skanderborg Festival.
Live er det tydeligt for enhver, at bandet allerede har høstet masser af erfaring. De fremstår sammenspillede og fulde af selvtillid på scenen, og det er der også grund til; Förtress har nemlig et godt produkt. Det er er ren og uforfalsket rock'n'roll med klare referencer til Black Sabbath, Led Zeppelin og guitarrockens gyldne tidsalder.
Bandet lagde ud som død og helvede med 'Year of The Witch', desværre med tilhørende lydproblemer. Heldigvis blev der hurtigt drejet på de rigtige knapper, og snart var der klart hul igennem til bandets udladninger.
Imponerende guitararbejde
Guitarist Simon Sonne Andersen og især forsanger Nalle aka Mr. Sex fik vredet nogle imponerende soloer ud af deres Gibson-guitarer. Vi fik begge numre fra bandets seneste single 'Spirits', hvor især nummeret 'Chasing the Skies' tårnede sig op som et højdepunkt med dens Black Sabbath-inspirerede riffs og omkvædets dragende vokalmelodi, fuld af længsel efter noget højere og komplet med afsluttende twin-guitarsolo. Et af de mere seriøse numre, som lover godt for den kommende fuldlængde.
Bandet er i det hele taget bedst, når begge guitarer er i spil. Det blev tydeligt på 'Thunderbeast', en frisk lille heavyknaldperle med et superfedt afsluttende groovestykke, men hvor Mr. Sex udelukkende håndterer mikrofonen. Her blev udtrykket en smule tamt med kun en guitar og en lidt for løst leveret vokal. Den mangler lige den sidste råhed og vildskab i udtrykket, så Mr. Sex' autoritet som rockgud er nu engang størst, når han også samtidig betvinger guitaren, hvilket han gør aldeles glimrende.
En professionel indsats
Förtress blev ved at kæmpe, og med den iørefaldende 'Stampede' kom der endelig gang i det lidt døde publikum, som nu tog imod bassist John Madsens utallige opfordringer til circlepit. Bandet leverede i det hele taget en professionel indsats, hvor de gjorde alt, hvad der var i deres magt at gøre, for at piske en stemning op. Men om det var det sene spilletidspunkt kl. 02 om natten på en torsdag, eller om Förtress' profil ganske enkelt stak for meget ud på en festival domineret af elektronisk musik, er svært at sige. Under alle omstændigheder var publikum enten trætte, på vej hjem, eller ikke rigtig klar på det, der skulle foregå. Det blev derfor kun til en fint eksekveret koncert, som desværre aldrig formåede at lette helt fra jorden.